Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 7362 af 9857
Afsender Dato Modtager
Emil Aarestrup [+]

Afsendersted

Sakskøbing

Efter 17.9.1838 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår ikke af digtet, men efter indholdet at dømme må det være forfattet lige efter Thorvaldsens hjemkomst til Danmark 17.9.1838.

Omnes
Resumé

Aarestrups digt om Thorvaldsens hjemkomst.

Thorvaldsen.
–––––––––––

Morgenstunden.

Guldharnisket Septembersolen gryer –
See, hvor den med den sidste Skumring strider!
I Purpur hyllet Øresundet glider
Til Hovedstaden for de danske Byer.

Charlottenborg! hvordan? I Glands fornyer
Sig dine Fløie, dine mørke Sider
Og Hallandsaas? hvor festlig sig udvider
Din Baldachin af Himmelblaat og Skyer!

Hvad Høitid holdes? – Ei Kartoven dundrer,
Ei Trommen hvirvler – Dybest Stilhed leirer
Sig rundt omkring – Jeg hører Musen svare:

Hvo støier vildt og frækt, naar man beundrer?
En Konstens Drot er draget ind; ham feirer
Den danske Morgen med sin Skjønhedsskare.

Generel kommentar

Sonetten Morgenstunden skildrer, hvad der må være morgenen den 18.9.1838, dagen efter Thorvaldsens ankomst til København 17.9.1838. Her hviler stilheden over Kongens Nytorv, som dagen før havde været fyldt af et larmende menneskehav, der tiljublede den hjemvendte verdensberømthed bl.a., da han trådte frem på Charlottenborgs balkon ud mod pladsen. I modsætning til gårsdagens larm med kanonbrag og trommehvirvler fremmaler Aarestrup her en tyst hyldest til billedhuggeren leveret af naturen selv – menneskeskabt larm kontra naturskabt stilhed: Morgenlyset “glider” ind over Øresund, så mørket svinder, tydeligvis både i bogstavelig og overført forstand; solens “glans” “fornyr” Charlottenborg; og himlen over Kongens Nytorv forvandles til en “baldakin” – alt sammen uden en lyd, og alt sammen udløst af Thorvaldsens nærvær. Denne stille hyldest til billedhuggeren er til og med også den rigtige ifølge “Musen”, som erklærer: “Hvo støier vildt og frækt, naar man beundrer?” Stilheden har ikke kun et mindre folkeligt, elitært præg, den repræsenterer også en slags tilbagevenden til naturen gennem kunsten.
Musen kan nemlig siges at repræsentere kunsten, eller de dengang gængse æstetiske teorier, thi den naturskønhed, Musen og Aarestrup stilfærdigt slår på tromme for, svarer på mange måder til det ideal for nyklassicismen, som den tyske kunsthistoriker Johann Joachim Winckelmanns kaldte “stille Grösse”, og som Thorvaldsens værker kan siges at inkarnere. Aarestrups afsluttende pointe synes da at være, at naturen – “den danske morgen” – er som et kunstværk – en “skønhedsskare” – og man forstår, at for Aarestrup er denne landskabeligt betingede, nationale hyldest passende, fordi Thorvaldsens kunst hviler på samme idé om en tyst og derfor storladen natur.


Digtet er skrevet af efter Brix & Raunkjær, op. cit. Det vides p.t. ikke, hvor digtet blev publiceret første gang, og om det overhovedet blev offentliggjort i 1838.

Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Hans Brix & Palle Raunkjær (eds.): Emil Aarestrups Samlede Skrifter, København 1922-23, vol. IV, p. 27.

Emneord
Digte til Thorvaldsen · Thorvaldsen og forfattere · Thorvaldsens hjemkomst 1838
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 04.07.2017 Print