No. 8503 af 10318
Afsender Dato Modtager
Christine Stampe [+]

Afsendersted

Nysø

Primo juni 1840 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår ikke af brevfragmentet, men da “Kroningen” omtales, må der være tale om Christian 8.s salving og kroning 28.6.1840. Fragmentet skal tydeligvis opfattes som en invitation om at komme til Nysø, og da det vides, at Thorvaldsen faktisk kom til Nysø 4.6.1840, stammer brevfragmentet sandsynligvis fra dagene lige før, dvs. omkring 1.6.1840.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

København

Resumé

Stampe inviterer Thorvaldsen til Nysø, fordi det vil gøre ham godt. Hvis han ikke dukker op, vil hun selv komme og hente ham.

Se original

[...]
paa en 12 à 14 dage før Kroningen, og det skal nok giøre Dem godt[,] si[d]st De var herude, havde De og været upasselig[,] men neppe v[ar] De her 2 Dage, saa var alt godt igien[,] husker De det? – saa jeg haaber sikkert min k[iære] eldste Søn vil være fornuftig og følge ha[ns] gamle Mutters Raad og komme hiem paa nogle Dage, alle Børn komme hiem til deres Hiem i Ferien, og De skal saa men og være smuk lydig, og komme, hvis ik[ke], saa seer De mig en Morgenstund for Deres Dør med Vognen for at hen[te Dem]
[...]

Generel kommentar

Denne tekst er et fragment af et brev, som ikke kendes i fuldstændighed. Brevfragmentet er også gengivet hos Rigmor Stampe, op. cit.
Brevet er tydeligvis en invitation, eller et forsøg på at overtale Thorvaldsen til at komme til Nysø. Da Christian 8.s salving og kroning 28.6.1840 er omtalt, og da det vides, at Thorvaldsen faktisk rejste fra København til Nysø 4.6.1840, må brevfragmentet stamme fra tiden lige før.


Papiret er klippet til i højre side, hvilket har forårsaget nogle mindre teksttab.

På bagsiden af papirarket ses et digt fra Stampe til Thorvaldsen.

Arkivplacering
m33, nr. 5
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Gengivet hos Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 304.
Emneord
Invitationer til Thorvaldsen, i Danmark · Nysø
Sidst opdateret 07.07.2020 Print