Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 9523 af 10185
Afsender Dato Modtager
B.S. Ingemann 6.4.1844 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Mindedigt om Thorvaldsen. Han prises som en sejrende kunstner, for hvem arbejdet var en leg, og som vandt stor berømmelse uden at tage den det mindste forfængeligt. Fordi han var født og elsket i Danmark, valgte han at kaste glans over Danmark, mens et forbavset Europa også måtte prise ham.

Se original

Albert Thorvaldsen.

Lykkelig prise vi ham, den store, den herlige Seirer
Livets Seiers-Idee heelt han udfolded og skjønt.
Kampen var ham en Leeg, og hver hans Kamp var en Seier;
Tusind Krandse han vandt, vidste dog neppe det selv.
Æren fulgte hans Gang, men aldrig tråd han for den:
Formaal var ham Bedrift, ei Bedrifternes Pris.
Danmark Vugge ham gav og Grav og kjærlig Beundring;
Derfor Danmark han gav skjønnest Glands ved sit Navn.
Storheds hædrende Navn forbauset gav ham Europa;
Og Europa han gav Storheds Værker i Arv.

B.S. Ingemann.

Generel kommentar

Dette digt blev trykt i Fædrelandet.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1844, Fædrelandet 6.4.
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Alberto eller Bertel? · Digte til Thorvaldsen · Karakteristikker af Thorvaldsens person · Lighedsidealer · Thorvaldsen som dansk nationalsymbol · Thorvaldsens beskedenhed · Thorvaldsens bisættelse · Thorvaldsens død
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 29.06.2016 Print