No. 7226 af 10318
Afsender Dato Modtager
NN [+]

Afsendersted

København

27.3.1837 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

— I Gjensvar paa det fra Landet indsendte Spørgsmaal angaaende Frue Kirke, der har været optaget i dette Blads Nr. 78, tillade vi os at bemærke, at de betydelige Summer, der ere indkomne deels ved Tilskud fra Statsfinantserne (200,000 Rbd.) deels ved frivillige Bidrag og Collecter, deels ved den alle Landets Kirker ved Plac. 22de October 1813 paalagte betydelige Skat ikke have forslaaet til denne Bygnings Gjenopreisning, men at den [n] e har paadraget sig en stor Gjeld, til hvis Forrentning og Afbetaling der ved Pl. 20de October 1819 §. 2 er paalagt samtlige Kirketiender en Skat, foruden at samme Anordnings §. 1 indførte en ny Afgift i samme Øiemed paa alle Klubber og dramatiske Selskaber, hvortil endnu maa regnes den ved Resol. 19de October 1825, Pl. 7de Mai 1827 og Res. 25de Decbr. 1832 perpetuerede Brændeafgift i Kjøbenhavn. Pl. 20de October 1819 angiver den Sum, der aarlig hertil skal tilveiebringes til 18,000 Rbd., uden dog at tilføie, hvor mange saadanne annua, der ville behøves, hvorfor dette maa antages endnu at skulle vedblive meget længe. Hertil kommer endnu, at forinden dette Tidspunkt indtræffer, Kirken rimeligviis vil være – om ikke ligefrem faldefærdig, dog uden Tvivl meget brøstfældig, da den som bekjendt er bygget for en stor Deel af Træ, og altsaa mere synes beregnet paa øieblikkelig Glands, end paa lang Varighed, og saaledes hiin Skat sandsynligen da behøves til de nødvendige Reparationer og saa fremdeles. Det vil altsaa vel gaae med denne Extraskat, som med saa mange andre, at den gaaer over til at blive vedvarende, saasnart den først engang er paalagt, hvorfor vi bede Folk at tage sig lige saa meget iagt for de saakaldte temporaire, ertraordinaire, supplementariske, interimistiske o. s. v. Skatter, som for dem, der strax annoncere sig som faste og vedvarende. Hvorvidt det gaaer med denne Bygningens Mangel paa Soliditet, derpaa har Publicum havt et lige saa paafaldende som sørgeligt Beviis, idet vi paa Prent have læst den mærkelige Erklæring af selve Bygmesteren, at Frontonen er for svag til at bære den herlige Gruppe, som er bestemt til at opsættes der. Vi negte ikke, at vi see en retfærdig Himlens Straf deri, at Conferentsraad Hansen selv offentligen har maattet gjøre en saadan Bekjendelse, fordi vi med Mange antage, at han har handlet urigtigt i at give denne vigtige Bygning saa liden Soliditet, ligesom at han har forsyndet sig imod al Konst ved den ensidige Forkærlighed for de kalkede Vægge, han har lagt for Dagen ved alle de mange og store Bygninger, han har havt at opføre – saa mange og saa store, at det med Guds Hjelp vil vare længe, forinden nogen dansk Bygmester atter faaer en saadan Leilighed til at udrette noget. Baade Professor Thiele og Professor Høyen have i deres Skrifter om det Thorvaldsenske Museum udtalt den almindelige Misfornøielse derover, at den herlige Gruppe, der nu alt et Par Aar har staaet færdig, ikke er bleven opstillet paa sin Plads, hverken ved Reformationsfesten eller nu, da Opmærksomheden saa stærkt er henvendt paa Thorvaldsens Fortjenester, og de Oplysninger, Professor Clausen, som Kirkens Værge har meddeelt om de Forhandlinger, som i den Anledning have fundet Sted, vise noksom, at ogsaa vedkommende Autoriteter dele denne Uvillie. Det er da en Grund mere til at glæde sig over Thorvaldsens forestaaende Hjemkomst, da han vel vil vide at bortfjerne de Hindringer, der have staaet i Veien for den længe ønskede Opstillelse; ligesom han ved et fortræffeligt Puds fik hindret, at hans Apostler ikke bleve indmurede i Nischer, saaledes vil han vel ogsaa være i Stand til at bringe sin skjønne Johannesgruppe for en Dag, til Prydelse for Kirken og til Glæde for det Folk, der i dyre Domme har maattet betale denne Kirke. Dog dette var kun en liden Digression, hvad vi vilde gjøre den ærede Spørger opmærksom paa, er, at hvis alt nu Kirkens Fronton ikke kan bære en let Gruppe af en Snees Figurer (ikke af Marmor, men af terra cotta), saa vil dette være et Beviis paa, at der ikke er stor Udsigt til nogensinde at blive fri for den omtalte Skat; thi forinden Gjelden er betalt, ville rimeligviis meget omfattende Reparationer være nødvendige. Ved det andet Spørgsmaal, om naar man kan vente offentligt Regnskab for de ydede Summers Størrelse og Anvendelse synes han at oversee, at det er Regjeringen, som har udskrevet Skatten og disponeret over dens Indtægt, og som neppe vil være villig til at aflægge specielt Regnskab for denne Udgiftspost. Et saadant Regnskab vilde vistnok være interessant, navnligen ogsaa for at erfare, hvad Bygmesteren har kostet Landet, men det kan, som bemærket, neppe nogensinde ventes. Det er eet af Fortrinene ved private Foretagender, at der aflægges nøiagtigt offentligt Regnskab for hver Skilling, der udgives.

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 11te Aargang, Nr. 86, 1837.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1837, Kjøbenhavnsposten 27.3.
Emneord
Bestillingen til Vor Frue Kirke · Landsindsamlingen til Thorvaldsens Museum · Thorvaldsens hjemkomst 1838 · Thorvaldsens Museum, oprettelsen af
Personer
H.N. Clausen · N.L. Høyen · Just Mathias Thiele · Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 07.11.2022 Print