Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 5107 af 10181
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten [+]

Afsendersted

København

2.4.1830 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Kunstakademiets Høitidelighed.
den 31te Marts 1830.

(Sluttet.)

–––––––––

Dette vigtige Emne, der omfatter Begrebet om Kunstens Væsen og Betydning, udviklede Taleren paa følgende Maade:

“Fordi paa den ene Side Kunstens lavere Sphære griber ind i og er at betragte som et Haandværk, og paa den anden Side Haandværkets høiere Sphære griber ind i Kunsten og er at betragte som en Kunst, troer ofte Ynglingen, at den techniske Færdighed, hvorved han dog kun er udrustet til at blive en duelig Haandværker, er et Talent, hvorved han er kaldet til at vorde Kunstner, og stræber saaledes, ledet af det forfængelige Kunstnernavn, til et Maal, der fordrer al hans Tid og Flid, uden at han opnaaer Andet end den bittre Erkjendelse: at han, ringeagtende sit sande Kald, har anvendt sine bedste Læreaar i en frugtesløs Stræben. – I Akademiets Bygningsskoler ligger denne Anstødssteen ikke saa farligt, fordi sieldent Nogen vælger dette Cursus, uden at han, jevnsides den theoretiste Veiledning i Akademiet, lærer den praktiske Anvendelse paa Byggepladsen eller i Værkstederne. Udvikler han sig ikke til, som Architect, at betræde Kunstens Bane, saa har han dog, ved den Underviisning, han har nydt i Akademiet, lært at forædle sit Haandværk, og hans akademiske Aar blive ham altid til Fordeel. – Det samme kunne vi ogsaa anføre med Hensyn til Ornamentskolerne. Ingen fuldender dette Cursus uden i den Hensigt at forædle sig som Haandværker. Hvor ønskeligt vilde det derimod være, om ogsaa Frihaandskolerne kunde siges at føre Ynglingerne ad saa sikkre Veie? – Med det største Antal af dem, der besøge de lavere Frihaandsskoler, er dette vel Tilfældet, fordi Akademiet ved at give Adgang til Underviisningen tager særdeles Hensyn til dem, der ere i Lære hos Haandværkere, men der er paa denne Vei lokkende Sirener, som saa let bedaare det unge Hjerte og lede dem ud paa andre Veie. Her hedder det saa ofte: Jeg vil være Kunstner! som om det var nok at beflitte sig paa at vorde det! –- Ja selv af Forældre møder man ikke sjeldent det Svar, naar der spørges om deres Hensigter med at lade Sønnen indtræde i disse Skoler: “Han skal være Kunstner! han har Anlæg!” og saaledes opoffre de ikke sjeldent Drengens Lykke for en daarlig Forfængelighed. Imidlertid opvoxer han under dette Haab, uden ofte at lære stort andet end at copiere, og omsider staaer han da, efterat han med en, iøvrigt roesværdig, Flid er vundet op i de høiere Skoler, paa et Standpunkt, hvor det nu for Alvor gjelder, om han ogsaa virkeligen er født til Kunsten, om han er af Naturen saaledes udrustet, at han kan blive en udmærket Kunstner, thi uden dette vilde det have været ham selv og Staten gavnligere, om han dog havde lært et Haandværk. – Nu at rette denne Feil og at vælge en anden Bane, er vistnok sildigt og vanskeligt – dobbelt vanskeligt, fordi et saadant Forsæt først har at kjæmpe imod den altid fristende Forfængelighed. Dog – seer selv hvad der opnaaes ved at ville stampe imod Braaden, – den trykkes kun dybere ind i Foden, og Saaret vil Aar for Aar blive smerteligere. – Hører da disse Alvorsord, I Mange, som vove Eder ud paa Kunstens Bane, alene med den Krands for Øiet, der bliver kun Faa, – men Kaldede til Deel! Der trænger ingen uindviet sig ind i Kunstens Helligdom! Prøver Eder derfor selv med alvorlig Eftertanke, med fordringsløs Hengivenhed i Eders sande Bestemmelse! Eders Fremgang igjennem Akademiets Skoler afgjør det ikke; – de første Præmier skulle kun opmuntre Eder; men de stemple Eder ikke til Kunstnere. Giver Agt paa hiint Oldtidssagn, at da Giganterne vilde bestorme Olympen, for at sætte sig paa Gudernes høie Sæder, nedstyrtedes de i Dybet, og de Klippestykker, hvortil de havde klynget sig fast, kom dem til at hvile tungt paa Brystet! Tager dette Billede til Advarsel; thi tungere end et Fjeld, hviler den Bevidsthed paa Menneskets Bryst, at have forfeilet sit brugbare Livs Bestemmelse! – Men – i dette Øieblik, da Akademiet høitideligen er forsamlet for at belønne dets flittige og talentfulde Elever, – skulde nu ikke snarere Opmuntringer lyde dem imøde, end Advarsel? – Det er ikke for Kunsten vi ville advare Eder! Lykkelig den Yngling, som betræder Kunstens Bane, ledsaget af en Genius, og tifold lykkelig, om han for dens Skyld er beredt til at gjøre Afkald paa mange jordiske Goder, tilfreds med den Verden, han mere og mere udvikler i sit unge Kunstnerhjerte. Ham kunne vi ikke advare; thi han har en himmelsk Genius til Ledsager! – Men atter og atter ville vi paaminde og advare den, der i Valget af Kunstens Bane søger et jordiskt Gode, – hvem Kunstnernavnet er den største Tillokkelse; thi ham ledsager ingen Genius; det er Forfængeligheden under Maske, der fører ham, og for sildigt vil han opdage, at Fakkelen var et Irlys, naar han staaer paa Randen af en Afgrund.”

“Meget er lykkedes denne Stiftelse under en stadig Fremvæxt og en altid mere og mere omfattende Virksomhed! Den har baaret og vil med Himlens Bistand endnu længe bære herlige Frugter. Den indre Orden i Akademiets Skoler er mærkeligen fremelsket ved hensigtsmæssige Midler, og der er Intet efterladt, som kunde tjene til at fremme Undervisningens Meddelelse og Afbenyttelse. Der hæver sig ingen talentfuld Yngling i Mængden uden at hans Fremskridt jo følges med glad Opmærksomhed, og det mangler ham ikke paa Opmuntring, Veiledning og Bistand. – Men dette skeer ingenlunde for at han skal blive Kunstner, saafremt han ikke dertil har et høiere Kald. Kun at han skal vorde duelig – Kunstner eller Haandværker – dette er Hovedsagen! – Maatte en høiere og alvorligere Erkjendelse af Kunstens sande Væsen og Betydning mere og mere aabenbares; maatte Haandværksstandens Agtelse og Ærværdighed altid mere og mere føles og fattes af det hele Folk, saa at Ingen uforstandigen ringeagter den Stand fordi den arbeider i sit Ansigts Sved, – saa vilde der ogsaa sjeldnere og sjeldnere frembyde sig sørgelige Exempler for dem, der letsindigen betræde Kunstens Bane, og Akademiet vilde da allevegne kunne see glædelige Virkninger af dets Bestræbelser.”

Efter saaledes at have overveiet hvorvidt og under hvilke Betingelser Akademiet er istand til at fyldestgjøre dets høisalige Stifters og dets allernaadigste Beskytters Villie Med denne Underviisnings-Anstalt, ommeldte Taleren det Tegn paa Hs. Majestæts allerhøieste Tilfredshed, som Akademiets Directeur, Hr. Prof. Eckersberg, dets Professor ved Modelskolen, Hr. Prof. Lund, og dets Medlem Prof. Landskabsmaler Møller, have modtaget derved, at Hs. Majestæt allernaadigst har udnævnt dem til Riddere af Dannebrogen; ligesom og, at det har behaget Hs. Majestæt at udnævne Akademiets Professor Billedhuggeren Etatsraad Thorvaldsen til Commandeur af Dannebrogen.

“Om denne Kunstner”, vedblev Taleren, “hvis Navn vi saa gjerne nævne, saa ofte vi festligholde denne Dag, er det noksom bekjendt, at han ved Begyndelsen af indeværende Aar har tiltraadt en Reise til München, for der at overvære Opstillelsen af det af ham udførte Monument over Hertugen af Leuchtenberg. Han agter paa Tilbagereisen at opholde sig i Carrara, for der at lægge sidste Haand paa den til Metropolitankirken bestilte Christusstatue i Marmor. De Arbeider, der i den sidste Tid ere fremgangne fra hans Haand, ere: Et Gravmæle over Øienlægen Vacca, hvortil Kunstneren i et Basrelief har fremstillet Tobias, som helbreder Faderens Syn, hvilket Arbeide er bestemt at opreises paa en Kirkegaard i Pisa. Et andet Gravmonument har han udført ifølge Bestilling af en Englænder ved Navn Thomson, og et tredie over den afdøde danske Gesandt i Dresden, Kammerherre v. Irgens Bergh. Paa samme Tid har Thorvaldsen udført en Cyklus af fire Basrelieffer, fremstillende Amors Magt over Elementerne, og fuldendt Busterne af Storhertuginde Helena af Rusland, af Hertugen af Bracciano og af en Marquese Firenza. Akademiets Samling af Gibsafstøbninger over Thorvaldsens Arbeider, er i det afvigte Aar bleven beriget med en Afstøbning af hans Døbefont til Myklabyekirke paa Island, en Omarbejdelse af den allerede tidligere udførte Døbefont til Brahe Trolleborg Kirke.

Med en anden skjøn Tilvæxt er Akademiets Kunst-samling i dette Aar blevet beriget, idet det naadigst har behaget Hds. Kongl. Høihed Prindsesse Caroline Amalia at skjænke denne Stiftelse en Afstøbning af det skjønne colossale Polluxhoved fra Montecavallo.

Fra Artist Bissen, som, efter at Reisestipendiet og den ham skjænkede Forlængelse deraf allerede i Aaret 1828 var udløbet, endnu fortsatte sit Ophold i Rom, har Akademiet erfaret, at han i det sidstafvigte Aar har lidt under en vedholdende Sygdom. Imidlertid haabe vi, at han nu ved sin gjenvundne Helbredelse ogsaa maa vinde nye Kræfter og Opmuntring i sin Kunst, til med Held at fortsætte den Kunstnerbane, hvortil man med saa megen Grund sætter saa store Forhaabninger. Fra hans Haand forventer Akademiet snart at see et hjemsendt Arbeide, Statuen af en Blomsterpige, hvilken han har udført i Marmor, ifølge Hs. Kongl. Høihed Prinds Frederik Carl Christians naadigste Bestilling.

Fra den reisende Artist, Architecten Frederik Ferd. Friis har Akademiet jevnligen havt den Glæde at modtage Efterretning om, hvorledes han under sit Ophold i Rom ved en samvittighedsfuld Stræben søger at fuldende sine Studier. Akademiet forventer fra hans Haand et Arbeide, som nu formodes tilendebragt, nemlig Tegningerne til en fyrstelig Villa. Naar dette Arbeide er fuldendt og han i Neapel og dens Omegn har gjort sig bekjendt med de derværende Oldtidsminder, vil han, understøttet ved en Forlængelse af Stipendiet indtil Aarets Slutning, tiltræde Hjemreisen og paa Tilbageveien opholde sig nogen Tid i Paris.

Akademiets anden reisende Artist, Historiemaleren Ditlef Blunck, har indberettet, at han under sit Ophold i Rom, hvor han ankom sidstafvigte Sommer, der har været beskjæftiget med et stort historisk Malerie, hvilket han dog, hindret ved det i Rom indtrufne ugunstige Veirligt, endnu ikke har kunnet fuldende. Han har, foruden dette Malerie og adskillige Portraiter, udført et mindre historisk Billede, fremstillende Ulysses paa Calypsos Øe, ifølge Bestilling af Hofraad Hambroe.

Ogsaa Akademiets Eleve Troels Lund, som, understøttet af Fondet ad usus publicos har opholdt sig i München, Wien og Mayland for at uddanne sig i Theatermaleriet, er i Dcbr. afvigte Aar ankommen til Rom.

Eleven, Bataillemaler Sonne, som ligeledes nyder Reiseunderstøttelse af Fondet ad usus publicos, har til Akademiet indberettet, at han er beskjæftiget med at fuldføre et Malerie, der fremstiller en Scene af Tyrolerkrigen i Aaret 1805, og af den indsendte Erklæring fra Prof. Hess i München, har Akademiet Grund til i dette Arbeide at forvente en tilfredsstillende Prøve paa denne unge Kunstners betydelige Fremgang.”

Beretningen gik nu over til at ommelde de i det henrundne Aars Løb skeete Forandringer i Henseende til sammes Bestyrelse og Lærepladser: Hr. Prof. og Ridder Eckersbergs Aftrædelse fra Directeur-Embedet, i hvilken Anledning Professoren ydedes Akademiets Tak for “hans varme Omhu og redelige Bestræbelser til denne Stiftelses sande Vel” – ; Valget af en Directeur og en Casserer (som allerunderdanigst er indstillet til allerhøieste Stadfæstelse); DHrr. Cand. Philos. N. Høyens og Billedhuggeren H. Freunds Udnævnelse, den Første til at betræde det ved Hr. Etatsraad og Ridder Schouws Fratrædelse ledigtblivende Professorat i Kunsthistorie og Mythologie, og den Sidstnævnte til Professor ved Modelskolen (hvorhos det allernaadigst har behaget Hs Majestæt at skjænke Kunstneren en Fribolig med tilhørende Attelier i Civil-Etatens Materialgaard); og den skete Forøgelse i Antallet af Akademiets Professorer derved at Professoren i Perspectiv, Stereotomie og Skyggelæren, Hr. G. F. Hetsch er udnævnt til overordentlig Professor i Architecturen (ifølge hvilken Udnævnelse Valg til Besættelsen af den ledige Professorplads i Architecturen er blevet udsat indtil det maatte behage Akademiets høie Præses at finde sammes Foretagelse nødvendig). – Ligeledes ommeldtes, at Landskabsmaler Hr. H. Harder, Tegnelærer ved Sorøe Akademie, er agreeret paa et indsendt Malerie; og at Kunstakademiet, “af et Besøg, som den berømte svenske Landskabsmaler Prof. Fahlcrantz i forrige Sommer aflagde i Kjøbenhavn, tog Anledning til at forøge dets Æresmedlemmers Antal, ved at optage denne udmærkede og høitbegavede Kunstner til Æresmedlem.”

“Derimod”, heed det videre, “beklage vi i indeværende Aar Tabet af trende Æresmedlemmer, nemlig Hs. Durchl. Fyrst Peter Friderich Ludwig til Lübeck, Hertug til Holsteen Gottorp, hvem Akademiet i et halvt Aarhundrede havde den Ære at tælle i dets æresmedlemmers hæderlige Række. Ligeledes beklager Akademiet Tabet af dets Æresmedlem, Englands vidtberømee Portraitmaler Sir Thomas Lawrence, Præsident for Kunst-Akademiet i London, som siden 1823 hædrede denne Stiftelse med sit store Kunstnernavn.

– Men dybest savne vi i denne Kreds hiin Kongens høitbetroede Raadgiver, Videnskabernes og Kunsternes kjærlige Ven, det Stores og det Godes veltalende Lovpriser, Akademiets mangeaarige Veileder, Hs. Excellence Geheime-Statsminister Ove Malling! Ogsaa denne Stiftelse bringer sine Blomster til den Urne, som, bedugget af en sørgende Families Taarer, næsten skjules under Fylden af de Krandse, hvormed det erkjendtlige Fædreland smykkede hans Gravsted. Hans Medvirkning skylde vi Akademiets allernaadigste Fundats af 23 Juli 1814, og hvor ofte kaldtes han ikke senere til at være Veileder og Raadgiver i denne Stiftelses Anliggender? Og hvor blid var da hans Tale? hvor oplysende hans Aand? hvor fortroligt hans Blik i Alt, hvad der angik denne Stiftelses Hæder og Velfærd? – Hans Navn staaer derfor antegnet i Akademiets Aarbøger, og saalænge Danmarks Løvsal skygger over hans Grav, vil ogsaa Musens Krands hænge uvisnelig om hans Urne!”

Akademiets Forsamling endtes, paa sædvanlig Maade, med Beretningen om dem af dets Artister og Elever, der ere tilkjendte Præmier:

Ved Guldpræmie-Concoursen i sidstafvigte Aar har Akademiet i Modelskolen givet Opgaven: Jesus, som helbreder de Syge, efter Matth. 15 C. 29 og 30 V. og tilkjendt Historiemaleren, Artist A. Küchler, den store Guldmedaille, og Billedhuggeren Niels Simonsen og Eleven M. Rørbye, den mindre Guldmedaille. I Bygningsfaget blev givet Opgaven: et Tøihuus med et Generalitet og en Generals Bolig, og i denne Concours tilkjendte Akademiet Artist Christian Hansen den store Guldmedaille og Eleverne Bindesbøll og H. Jensen den mindre Guldmedaille. I Concoursen for de udsatte Pengepræmier blev i Modelskolen Præmierne tilkjendte Elev J. Friedlænder for en malet Figur efter Model og Elev G. Borup for en modelleret. I Bygningsfaget var givet Opgaven: en Bryggergaard med fuldstændigt Bryggerie, Køller til Maltgjøren og Pakhuusleilighed, og den udsatte Pengepræmie tilkjendtes Eleven Heylmann. I Ornamentfaget var udsat en Præmie for en modelleret Copie af Antonius og Faustinas Tempel i 1/3 Størrelse og Præmie tilkjendtes Elev Jørgensen, og en anden Præmie for den bedste Tegning efter samme Friese tilkjendtes Eleven Georg Kreetz. Til den udsatte Præmie i Landskabsfaget indstillede sig ingen Concourenter.

Hernæst navngaves de Elever og Lærlinger, som efter den sidstafholdte Qvartals-Concours tilkjendtes Præmier eller Opflyttelse.

Slutteligen fremkaldtes de Artister og Elever, som ved Talent og Flid have i det sidstafvigte Aar gjort sig værdige til Akademiets Medailler (hvilke, foruden de ovenfornævnte Guldpræmie-Concourenter, vare Følgende til Sølvpræmien Concourerende: Af Modelskolen Jul. Friedlænder, J. Madsen, Constantin Hansen og G. Borup (tilkjendte den store Sølvmedaille) og H. Agril, Fred. Møller og P. Raadsig (den lille Sølvmedaille); og af Bygningsskolen: P. Simonsen (den store); J. Deintzer og G. Kreetz (den lille Sølvmedaille) og disse modtoge nu af Hs. Kongl. Høiheds, Akademiets høie Præsides egen Haand den akademiske Udmærkelse.

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavns-Posten, Fjerde Aargang, No. 79, 1830, og er anden del af en artikel i to dele om Kunstakademiets årlige højtidelighed i anledning af dets årsdag. Første del udkom 1.4.1830.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1830, Kjøbenhavns-Posten 2.4.
Emneord
Bestillingen til Kunstakademiet
Personer
Kunstakademiet, København · Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 23.08.2016 Print