Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 35 af 9855
Afsender Dato Modtager
Eiler Hagerup Schiøtz [+]

Afsendersted

København

Sandsynligvis 27.6.1796 [+]

Dateringsbegrundelse

Se den generelle kommentar.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

København

Resumé

Dedikation i en bog.

Se original

Modtag beste Thorvaldsen
denne til en Erindring
af din Ven.

Schiøtz

Generel kommentar

Dette er en dedikation i den danske forfatter C. Prams Stærkodder. Et Digt i femten Sange, København 1785, som findes i Thorvaldsens bogsamling.
Schiøtz skrev også 27.6.1796 en hilsen i Thorvaldsens stambog umiddelbart før afrejsen til Italien. Da de to venner – så vidt vides – ikke traf hinanden efter deres fælles ungdom i København, må dedikationen stamme fra den tid – og mest sandsynligt fra samme dag som stambogsbladet, da Stærkodder blev givet “til en Erindring”, dvs. formodentlig som en afskedsgave før billedhuggerens rejse.
Dette bestyrkes af, at Stærkodder figurerer på listen over billedhuggerens medbragte bøger i Thorvaldsens rejsedagbog 1797. Thorvaldsen har altså tilsyneladende værdsat gaven så højt, at han ikke bare tog den med til Italien, men også sørgede for, at bogen mange år senere kom med hans øvrige samlinger tilbage til København.

Arkivplacering
M718
Emneord
Dedikation · Gaver til Thorvaldsen, bøger · Rejsen til Italien 1796-1797 · Thorvaldsen og forfattere · Ungdomsvenner
Personer
C. Pram
Sidst opdateret 28.10.2015 Print