Marie Lehmann
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Brevet er ikke dateret, men skal dateres til 1842, sandsynligvis i løbet af sommeren – af følgende grunde: Brevskriveren nævner rejsegildet “i Vinter” på Thorvaldsens Museum, der fandt sted 18.12.1841. Brevet må altså stamme fra det følgende år. Da hun også nævner, at hendes far har skrevet til Thorvaldsen i løbet af foråret, er det sandsynligt, at brevet blev skrevet på et tidspunkt i de efterfølgende måneder.
Marie Puggaard is impatient for news from Thorvaldsen and hopes that he will remain in Rome until she and her parents are coming to Rome to get him. Her longing for Thorvaldsen’s company is somewhat abated by the fact that the home and the country house of the Puggaard family are filled with casts of Thorvalsen’s works. Thorvaldsens Museum is under construction and looks good. Bolette Puggaard had the French tricolour hoisted when they put up the roof tree even though everyone warned her against the consequences of such a political act. According to Bolette Puggaard, it was obvious that Thorvaldsen in his art has worked for freedom, and that therefore his museum should also be free and without interference from the king and other powers for all time.
Kjære Signor AlbertoI! Skjøndt jeg meget længe har længtes efter at høre hvorledes det gik Dem, og hvad De tog Dem forII, har jeg dog ikke havt Mod til at skrive til Dem førend nu da FaderIII sender et BrevIV til Rom. Imidlertid er det saa længe siden vi her i Kjøbenhavn hørte noget om Dem, saa jeg for længst har opgivetV det (at skrive) som et Middel til at faae nogen Efterretning fra Dem; men jeg er bange De reent skal glemme, jeg er til, og for at forebygge Sligt skal De plages med et par Ord fra mig. Det har forekommet mig saa uhyggeligt at vi reent vare afskaarne fra al Samqvem med Dem, at jeg har anmodet Alle hvem der reiste til Rom, om at bede Dem, forholde Dem smukt roligt der til vi kom og hentede Dem; thi det vil de rigtignok være et slemt Puds af Skjæbnen om De drog til Kjøbenhavn naar vi kom til Rom; jeg troer ikke jeg fandt mig i det; thi De hører saa nødvendigen til, og er saa uundværlig i mine Erindringer fra de lykkelige rommerske Dage, at det ikke vilde være den samme Bye, hvis vi kom og ei fandt Alt ved det Gamle. Det er da godt at De har det Fortrin for Andre, at kunde være hos Deres Venner, om ei in persona, saa i Deres VærkerVI ; derfor lever vi ogsaa saa godt som med Dem, da vi daglig have Deres andet Jeg for Øie. Jeg behøver vel neppe at fortælle Dem at Deres MuseumVII gjør en meget god Figura; det seer næsten grandiost ud, med sin simple Façade, der speiler sig i Canalen; i Vinter da Krandsen skulde sættes paa BygningenVIII bandt ModerIX en stor Krands dertil, og havde den Dristighed (i vore oprørte TiderX) at hænge en tricolore FaneXI øverst op paa den; vi andre søgte at afskrække med HovedvagtenXII og Tiltale, som jo hører til Dagens Orden; men hun lovede nok at skulle forsvare sin Fane, om det saa var for KongenXIII selv; Frihed i Konsten, mente hun, har Thorvaldsen indført, at den maae bestaae, maae være vor fornemste Atraae, og hans Museum skal staae frit fra enhver Forbindelse med Slottet eller andet desligeXIV. Hun takker Dem ofte i sit stille Sind naar hun sidder i den saakaldte CuppelstueXV og seer fra StaffelietXVI hen til Deres paa Sjæl og Legeme bevingede VæsenerXVII, hun siger, det er Deres Skyld hvis det hun maler bliver godt, da Deres Genius begeistrer hende. – Fader har nok skrevetXVIII til Dem i Foraaret, om at vi ville komme til RomaXIX ; men vi ere da endnu herpaa SkovgaardXX, hvor vi formodentlig blive, da vi ikke godt kan bevæge os fra det ene Sted til det andet. Med de kjærligste Hilsner fra alle de mange Venner De har i vores Familie vil jeg slutte, og bede Dem, dog snart at lade os høre fra Dem da vi ere i en complet Uvidenhed, om hvad der angaaer Dem. Lev nu vel og vær rask og fornøiet, naar vi seer Dem igjen i hvor det saa skeer
Deres MariaXXI Puggaard
Hvis Moder ikke skriverXXII idag er det kun for at vente til en Gang naar hun er rigtig oplagt, og saa vel som hun kan føle sigXXIII.
Dette brev er centralt for forståelsen af det skelsættende nybrud, som oprettelsen af Thorvaldsens Museum og Thorvaldsen selv som demokratisk rollemodel var udtryk for. At frihed og ønsket om demokrati var styrende faktorer i Thorvaldsens liv og værk afspejler sig i flere af de bevarede dokumenter, men dette brev er et af dem, hvor det kommer tydeligst til orde. Se hertil emneordene Thorvaldsen som normbryder og rollemodel, Frihedsidealer, Lighedsidealer, og artiklerne samlet under hovedoverskriften Frihedshelten Thorvaldsen.
Alexander den Stores indtog i Babylon, marts 1812 - juni 1812, inv.nr. A503 | |
Merkur som Argusdræber, Senest 17. oktober 1818, inv.nr. A5 | |
Musernes dans på Helikon, 1816, inv.nr. A341 | |
Kærlighedens aldre, Tidligst juli 1824, inv.nr. A426 | |
Svævende engle, 1833, inv.nr. A590 | |
Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, Sommeren, Antagelig september 1810, inv.nr. A411 | |
Amor og Bacchus stamper druer, Høsten, Antagelig september 1810, inv.nr. A413 | |
Amor vækker Psyche, 1810, inv.nr. A431 | |
Musikkens genier synger, Antagelig tidligst juni 1833 - Senest august 1833, inv.nr. A586 | |
Musikkens genier spiller, Antagelig tidligst juni 1833 - Senest august 1833, inv.nr. A588 | |
Diana med sin hind, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A459 | |
Diana overraskes i badet, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A460 | |
Aktæon sønderrives af sine hunde, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A461 | |
Diana dræber Orion, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A462 | |
Orion dør, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A463 | |
Dædalion svæver over den døde Chione, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A464 | |
Amor leder Diana til Endymion, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A465 | |
Den sovende Endymion, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A466 | |
Nymfe med bue, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A467 | |
Nymfe med pil, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A468 | |
Nymfe og ung pige, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A469 | |
Nymfe med fakkel og spyd, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A470 | |
Nymfe med jagtbytte på sit spyd, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A471 | |
Kallisto, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A472 | |
Atalanta, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A473 | |
Meleager nedlægger det kalydoniske vildsvin, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A474 | |
Helt med en fældet løve, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A475 | |
Adonis, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A476 | |
Narcissus og Amor, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A477 | |
Apollon og Daphne, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A478 | |
Pan og Amor, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A479 | |
Barndom eller forår, Primo 1836, inv.nr. A642 | |
Ungdom eller sommer, Primo 1836, inv.nr. A643 | |
Manddom eller efterår, Primo 1836, inv.nr. A644 | |
Alderdom eller vinter, Antagelig 1. januar 1836, inv.nr. A645 | |
Amor drikker af Bacchus' skål, Tidligst 1810, inv.nr. A408 |
Last updated 04.09.2019
Thorvaldsen italieniserede som mange andre sit navn i Italien, se hertil referenceartiklen Alberto eller Bertel?
Marie Puggaard gjorde det samme overfor Thorvaldsen, jf. hendes underskrift nederst i brevet.
Familien Puggaard havde opholdt sig i Rom fra ultimo oktober 1835 til 24.4.1836, og havde der lært Thorvaldsen at kende. Efter Thorvaldsens ankomst til København 17.9.1838 genoptog de samværet. 25.5.1841 rejste han for sidste gang til Rom sammen med familien Stampe, der i de senere år lader til at have udkonkurreret Puggaardfamilien ift. Thorvaldsens selskab.
Dvs. Hans Puggaard.
Dette brev kendes p.t. ikke; se evt. listen over p.t. kendte forsvundne breve.
Denne opgivende konstatering skyldes, at Thorvaldsen var kendt for nødig at skrive breve, primært pga. sin ordblindhed. Se hertil referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Puggaard-familien havde indrettet både by-lejlighed og landsted med Thorvaldsen-værker og med interiører i pompejansk stil, som det kommende Thorvaldsens Museum. Se evt. mere om dette i Kirsten Nørregaard Pedersen: Pompejanske rumudsmykninger i Danmark i 1800-tallets Danmark, bd. I, p. 106-148 og 149-164, samt i Saabye, op. cit. Se også de tilkoblede værker nederst på siden for et overblik over hvilke værker, der på dette tidspunkt befandt sig i familiens eje.
Dvs. Thorvaldsens Museum, der var under opførelse i disse år.
Rejsegildet for Thorvaldsens Museum fandt sted den 18.12.1841.
Ifølge Hans Puggaards brev til Thorvaldsen af 18.12.1841, der også omtaler rejsegildet, var det ikke Bolette Puggaard selv, der bandt krandsen, men hun sørgede for, at den blev bundet. Hvad er er den korrekte udlægning vides p.t. ikke.
Bl.a. Marie Puggaards kommende mand, den liberale politiker Orla Lehmann, blev fængslet for at have talt enevælden imod. Læs evt. mere i hans biografi.
Dvs. det franske flag, der var symbol på menneskerettighedernes frihed, lighed og broderskab. Det er værd at huske, at kongeslottet og dermed den enevældige danske konge var nærmeste nabo til Thorvaldsens Museum. Først i 1849 blev enevælden afskaffet i Danmark med grundlovens indførelse. Se også den generelle kommentar.
Dvs. datidens ordensmagts vigtigste hovedkvarter med tilknyttet arresthus, der dengang lå på Kongens Nytorv, jf. Ordbog over det Danske Sprog.
Dvs. Christian 8.
Se hertil den generelle kommentar.
Dvs. den i dag nedrevne såkaldte kuppelsal eller ateliersal på den nu nedrevne og delvist flyttede landejendom Gl. Skovgaard i Ordrup, som familien Puggaard havde erhvervet 1831. Se evt. mere om denne og dens rige interiørudsmykning i pompejansk stil og med Thorvaldsen-værker i Kirsten Nørregaard Pedersen: Pompejanske rumudsmykninger i Danmark i 1800-tallets Danmark, bd. I, p. 149-164, samt i Saabye, op. cit.
Bolette Puggaard var landskabsmaler, jf. hendes biografi.
Dvs. Thorvaldsens værker, jf. ovenfor.
Dette brev kendes p.t. ikke; se evt. listen over p.t. kendte forsvundne breve.
Af Hans Puggaards brev af 10.4.1844 fremgår det, at familien Puggaard rejste til Italien senest 1.10.1842, hvor Thorvaldsen forlod Rom for sidste gang, og at familien allerede var hjemme igen sent samme efterår.
Dvs. den nu delvist nedrevne og flyttede landejendom Gl. Skovgaard i Ordrup, som familien Puggaard havde erhvervet 1831. Se evt. mere om denne og dens rige interiørudsmykning i pompejansk stil og med Thorvaldsen-værker i Kirsten Nørregaard Pedersen: Pompejanske rumudsmykninger i Danmark i 1800-tallets Danmark, bd. I, p. 149-164, samt i Saabye, op. cit.
Marie Puggaard italieniserede som mange andre sit fornavn i Italien, eller som her ved mindet om samværet i Italien, se også kommentaren til “Alberto” ovenfor.
Bolette Puggard har formentlig ikke følt sig oplagt, da brevet fra hende ikke kendes. Alternativt er det gået tabt.
Bolette Puggaard led bl.a. af tuberkulose. Se evt. hertil biografien.