Sandsynligvis sommeren 1842

Sender

Marie Lehmann

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Brevet er ikke dateret, men skal dateres til 1842, sandsynligvis i løbet af sommeren – af følgende grunde: Brevskriveren nævner rejsegildet “i Vinter” på Thorvaldsens Museum, der fandt sted 18.12.1841. Brevet må altså stamme fra det følgende år. Da hun også nævner, at hendes far har skrevet til Thorvaldsen i løbet af foråret, er det sandsynligt, at brevet blev skrevet på et tidspunkt i de efterfølgende måneder.

Abstract

Marie Puggaard is impatient for news from Thorvaldsen and hopes that he will remain in Rome until she and her parents are coming to Rome to get him. Her longing for Thorvaldsen’s company is somewhat abated by the fact that the home and the country house of the Puggaard family are filled with casts of Thorvalsen’s works. Thorvaldsens Museum is under construction and looks good. Bolette Puggaard had the French tricolour hoisted when they put up the roof tree even though everyone warned her against the consequences of such a political act. According to Bolette Puggaard, it was obvious that Thorvaldsen in his art has worked for freedom, and that therefore his museum should also be free and without interference from the king and other powers for all time.

Document

Kjære Signor AlbertoI! Skjøndt jeg meget længe har længtes efter at høre hvorledes det gik Dem, og hvad De tog Dem forII, har jeg dog ikke havt Mod til at skrive til Dem førend nu da FaderIII sender et BrevIV til Rom. Imidlertid er det saa længe siden vi her i Kjøbenhavn hørte noget om Dem, saa jeg for længst har opgivetV det (at skrive) som et Middel til at faae nogen Efterretning fra Dem; men jeg er bange De reent skal glemme, jeg er til, og for at forebygge Sligt skal De plages med et par Ord fra mig. Det har forekommet mig saa uhyggeligt at vi reent vare afskaarne fra al Samqvem med Dem, at jeg har anmodet Alle hvem der reiste til Rom, om at bede Dem, forholde Dem smukt roligt der til vi kom og hentede Dem; thi det vil de rigtignok være et slemt Puds af Skjæbnen om De drog til Kjøbenhavn naar vi kom til Rom; jeg troer ikke jeg fandt mig i det; thi De hører saa nødvendigen til, og er saa uundværlig i mine Erindringer fra de lykkelige rommerske Dage, at det ikke vilde være den samme Bye, hvis vi kom og ei fandt Alt ved det Gamle. Det er da godt at De har det Fortrin for Andre, at kunde være hos Deres Venner, om ei in persona, saa i Deres VærkerVI ; derfor lever vi ogsaa saa godt som med Dem, da vi daglig have Deres andet Jeg for Øie. Jeg behøver vel neppe at fortælle Dem at Deres MuseumVII gjør en meget god Figura; det seer næsten grandiost ud, med sin simple Façade, der speiler sig i Canalen; i Vinter da Krandsen skulde sættes paa BygningenVIII bandt ModerIX en stor Krands dertil, og havde den Dristighed (i vore oprørte TiderX) at hænge en tricolore FaneXI øverst op paa den; vi andre søgte at afskrække med HovedvagtenXII og Tiltale, som jo hører til Dagens Orden; men hun lovede nok at skulle forsvare sin Fane, om det saa var for KongenXIII selv; Frihed i Konsten, mente hun, har Thorvaldsen indført, at den maae bestaae, maae være vor fornemste Atraae, og hans Museum skal staae frit fra enhver Forbindelse med Slottet eller andet desligeXIV. Hun takker Dem ofte i sit stille Sind naar hun sidder i den saakaldte CuppelstueXV og seer fra StaffelietXVI hen til Deres paa Sjæl og Legeme bevingede VæsenerXVII, hun siger, det er Deres Skyld hvis det hun maler bliver godt, da Deres Genius begeistrer hende. – Fader har nok skrevetXVIII til Dem i Foraaret, om at vi ville komme til RomaXIX ; men vi ere da endnu herpaa SkovgaardXX, hvor vi formodentlig blive, da vi ikke godt kan bevæge os fra det ene Sted til det andet. Med de kjærligste Hilsner fra alle de mange Venner De har i vores Familie vil jeg slutte, og bede Dem, dog snart at lade os høre fra Dem da vi ere i en complet Uvidenhed, om hvad der angaaer Dem. Lev nu vel og vær rask og fornøiet, naar vi seer Dem igjen i hvor det saa skeer

Deres MariaXXI Puggaard

Hvis Moder ikke skriverXXII idag er det kun for at vente til en Gang naar hun er rigtig oplagt, og saa vel som hun kan føle sigXXIII.

General Comment

Dette brev er centralt for forståelsen af det skelsættende nybrud, som oprettelsen af Thorvaldsens Museum og Thorvaldsen selv som demokratisk rollemodel var udtryk for. At frihed og ønsket om demokrati var styrende faktorer i Thorvaldsens liv og værk afspejler sig i flere af de bevarede dokumenter, men dette brev er et af dem, hvor det kommer tydeligst til orde. Se hertil emneordene Thorvaldsen som normbryder og rollemodel, Frihedsidealer, Lighedsidealer, og artiklerne samlet under hovedoverskriften Frihedshelten Thorvaldsen.

Archival Reference

m24 1842, nr. 63

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Other references

Subjects

Persons

Works

A503 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812, inv.nr. A503
A5 Merkur som Argusdræber, 1818, inv.nr. A5
A341 Musernes dans på Helikon, 1816, inv.nr. A341
A426 Kærlighedens aldre, 1824, inv.nr. A426
A590 Svævende engle, 1833, inv.nr. A590
A411 Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, Sommeren, 1810-1811, inv.nr. A411
A413 Amor og Bacchus, Høsten , 1810-1811, inv.nr. A413
A431 Amor vækker Psyche, 1810, inv.nr. A431
A586 Musikkens genier synger, 1833, inv.nr. A586
A588 Musikkens genier spiller, 1833, inv.nr. A588
A459 Diana med sin hind, 1838, inv.nr. A459
A460 Diana overraskes i badet, 1838, inv.nr. A460
A461 Aktæon sønderrives af sine hunde, 1838, inv.nr. A461
A462 Diana dræber Orion, 1838, inv.nr. A462
A463 Orion dør, 1838, inv.nr. A463
A464 Chione og Dædalion, 1838, inv.nr. A464
A465 Amor og Diana, 1838, inv.nr. A465
A466 Endymion, 1838, inv.nr. A466
A467 Nymfe med bue, 1838, inv.nr. A467
A468 Nymfe med pil, 1838, inv.nr. A468
A469 Nymfe og ung pige, 1838, inv.nr. A469
A470 Nymfe med fakkel og spyd, 1838, inv.nr. A470
A471 Nymfe med jagtbytte på sit spyd, 1838, inv.nr. A471
A472 Kallisto, 1838, inv.nr. A472
A473 Atalanta, 1838, inv.nr. A473
A474 Meleager, 1838, inv.nr. A474
A475 Heros, 1838, inv.nr. A475
A476 Adonis, 1838, inv.nr. A476
A477 Narcissus og Amor, 1838, inv.nr. A477
A478 Apollon og Daphne, 1838, inv.nr. A478
A479 Pan og Amor, 1838, inv.nr. A479
A642 Barndom eller forår, 1836, inv.nr. A642
A643 Ungdom eller sommer, 1836, inv.nr. A643
A644 Manddom eller efterår, 1836, inv.nr. A644
A645 Alderdom eller vinter, 1836, inv.nr. A645
A408 Amor og Bacchus, ca 1810, inv.nr. A408

Commentaries

  1. Thorvaldsen italieniserede som mange andre sit navn i Italien, se hertil referenceartiklen Alberto eller Bertel?
    Marie Puggaard gjorde det samme overfor Thorvaldsen, jf. hendes underskrift nederst i brevet.

  2. Familien Puggaard havde opholdt sig i Rom fra ultimo oktober 1835 til 24.4.1836, og havde der lært Thorvaldsen at kende. Efter Thorvaldsens ankomst til København 17.9.1838 genoptog de samværet. 25.5.1841 rejste han for sidste gang til Rom sammen med familien Stampe, der i de senere år lader til at have udkonkurreret Puggaardfamilien ift. Thorvaldsens selskab.

  3. Dvs. Hans Puggaard.

  4. Dette brev kendes p.t. ikke; se evt. listen over p.t. kendte forsvundne breve.

  5. Denne opgivende konstatering skyldes, at Thorvaldsen var kendt for nødig at skrive breve, primært pga. sin ordblindhed. Se hertil referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

  6. Puggaard-familien havde indrettet både by-lejlighed og landsted med Thorvaldsen-værker og med interiører i pompejansk stil, som det kommende Thorvaldsens Museum. Se evt. mere om dette i Kirsten Nørregaard Pedersen: Pompejanske rumudsmykninger i Danmark i 1800-tallets Danmark, bd. I, p. 106-148 og 149-164, samt i Saabye, op. cit. Se også de tilkoblede værker nederst på siden for et overblik over hvilke værker, der på dette tidspunkt befandt sig i familiens eje.

  7. Dvs. Thorvaldsens Museum, der var under opførelse i disse år.

  8. Rejsegildet for Thorvaldsens Museum fandt sted den 18.12.1841.

  9. Ifølge Hans Puggaards brev til Thorvaldsen af 18.12.1841, der også omtaler rejsegildet, var det ikke Bolette Puggaard selv, der bandt krandsen, men hun sørgede for, at den blev bundet. Hvad er er den korrekte udlægning vides p.t. ikke.

  10. Bl.a. Marie Puggaards kommende mand, den liberale politiker Orla Lehmann, blev fængslet for at have talt enevælden imod. Læs evt. mere i hans biografi.

  11. Dvs. det franske flag, der var symbol på menneskerettighedernes frihed, lighed og broderskab. Det er værd at huske, at kongeslottet og dermed den enevældige danske konge var nærmeste nabo til Thorvaldsens Museum. Først i 1849 blev enevælden afskaffet i Danmark med grundlovens indførelse. Se også den generelle kommentar.

  12. Dvs. datidens ordensmagts vigtigste hovedkvarter med tilknyttet arresthus, der dengang lå på Kongens Nytorv, jf. Ordbog over det Danske Sprog.

  13. Dvs. Christian 8.

  14. Se hertil den generelle kommentar.

  15. Dvs. den i dag nedrevne såkaldte kuppelsal eller ateliersal på den nu nedrevne og delvist flyttede landejendom Gl. Skovgaard i Ordrup, som familien Puggaard havde erhvervet 1831. Se evt. mere om denne og dens rige interiørudsmykning i pompejansk stil og med Thorvaldsen-værker i Kirsten Nørregaard Pedersen: Pompejanske rumudsmykninger i Danmark i 1800-tallets Danmark, bd. I, p. 149-164, samt i Saabye, op. cit.

  16. Bolette Puggaard var landskabsmaler, jf. hendes biografi.

  17. Dvs. Thorvaldsens værker, jf. ovenfor.

  18. Dette brev kendes p.t. ikke; se evt. listen over p.t. kendte forsvundne breve.

  19. Af Hans Puggaards brev af 10.4.1844 fremgår det, at familien Puggaard rejste til Italien senest 1.10.1842, hvor Thorvaldsen forlod Rom for sidste gang, og at familien allerede var hjemme igen sent samme efterår.

  20. Dvs. den nu delvist nedrevne og flyttede landejendom Gl. Skovgaard i Ordrup, som familien Puggaard havde erhvervet 1831. Se evt. mere om denne og dens rige interiørudsmykning i pompejansk stil og med Thorvaldsen-værker i Kirsten Nørregaard Pedersen: Pompejanske rumudsmykninger i Danmark i 1800-tallets Danmark, bd. I, p. 149-164, samt i Saabye, op. cit.

  21. Marie Puggaard italieniserede som mange andre sit fornavn i Italien, eller som her ved mindet om samværet i Italien, se også kommentaren til “Alberto” ovenfor.

  22. Bolette Puggard har formentlig ikke følt sig oplagt, da brevet fra hende ikke kendes. Alternativt er det gået tabt.

  23. Bolette Puggaard led bl.a. af tuberkulose. Se evt. hertil biografien.

Last updated 04.09.2019