Summer 1839, Christmas 1841 & 1844

Sender

Christine Stampe

Sender’s Location

Nysø

Recipient

Omnes

Dating based on

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Sommer 1839 [p. 92-93], Julen 1841 & 1844.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Abstract

The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 17th part of 60 in all.

Document

[side92]

[fortsat…]I

[“]1838 den 17de Spr: ‒ Ankom jeg til KiøbenhavnII, Heele Vinteren Hengik med Besøg, og VisitterIII hos Gamle og nye Venner, saa jeg ikke fik andet giort, end et Basrelief pendantIV til den CaritaV # som man har brugt af mine til fattig Blocken i Frue kirke, samt Begyndt paa Holbergs BysteVI, men da Baronesse StampeVII de første dage af Juni samme AarVIII kom og afhentede mig paa Landet, fremstod samme Byste, til AugustIX, hvor jeg lod den bringe til Nysøe for i Landlig roe at fullende det, efter som jeg ved nærmere bekiendtskab med Stedet, fandt, at der lod sig bedre Arbeide der en[d] som i Byen, hvor jeg dagligen forstyredes deels af Visitter, og deels af Invitationer[.]
I Juli MaanedX giorde jeg en Reise med fammillen Stampe, til Hamborg og Altona, hvor min Ven DonnerXI, viste os megen høflighed, senere giorde samme Sælskab en Reise til HelsingnøerXII hvor Etasraad SteenfeldtXIII, raadte os

[side]

at besøge KullenXIV i Sver[i]g[e], han var selv saa artig at følge os derover paa en Baad, som vagtskibets Scheff havde sendt efter os, efter at have intaget forfriskninger, paa Vagtskibet Satte de os over til Helsingborg[.] der bleve vi modtaget, og vist serdeles megen Artighed af ByefogdenXV, som selv ledsagede os til Kullen hvor vi meget overaskedes[”.]


[side]

Nogle dage før JuelXVI, hvor vi spiste hos ColbXVII sammen, staaer jeg og glæder mig over en Tegningning [sic] som der hænger paa vægen af Thor, og siger til ham: [“]Hvem der havde en saadan Tegning af dem![”] hvorpaa han smiler, og siger[: “]hvem ved,[”] [“]nu de skulle væl ikke have Een endnu?[”] [“]Netop forleden fandt jeg EenXVIII og tænkte paa dem,[”] men saa slog han sig paa Panden; [“]jeg Dumrian jeg vilde jo thie med det til Juleaften,[”] dog ude var det og ingen Roe fik han næste dag før jeg havde seet den, og oven i kiøbet fik den sat i Ramme og Glass, og hængt i min Stue i Rom, hvor den var min Skiøneste Prydelse opvakte almindelig Beundring især hos Kunstnerne[.] foruden den ha[vde] jeg et lille Medusa HovedeXIX, Copieret efter det berømteXX som Kongen af BayernXXI kiøbte i Rom, dette havde Thorvaldsen Hugget i de første Aar han kom til Rom for at øve sig i at Arbeide i Marmor, det er et deiligt Arbeide, og meget interessant fordie Thorv: har Selv aldeles hugget det; Her kunne jeg maaskee fortælle en lille Historie som ariveerede Da endeel Kunstnere ved et gilde, kom til at tale om de forskiellige dygtige, og RauchXXII sagde deer: [“]ja det forstaaer sig Thorvaldsen er den første til at Componere og Modelere det kan man ikke nægte ham, men egentlig at hugge i Marmor, det kan du dog ikke,[”] hvor paae Thorvaldsen svarede: [“]ja da skal jeg vise dig jeg kan om jeg saa [sk]ulle bruge Tænderne til det -[”] og nu Lukkede han sig inde i 8 dage, og giorde den Deilige bekiendte Byste af AlexanderXXIII.,‒
_
Min Madonna tegnet af ThorvaldsenXXIV har jeg altid holdt meget af, men Endnu en 14 dage før Thorvaldsens dødXXV hvor han hielper mig at hænge nogle stykker op, og forandre dem efter som han synes de havde best Lys osv: saa opholder han sig foran mit favorit Stykke Tegnet af ham, og siger,[“]det er noget snavs det skulde De kaste bort,[”] jeg saa ganske forundret paa ham

[side]

og kunde ikke begribe hvad der gik af ham; dog nu mærkede jeg det endelig, og skiendte at han saaledes kunde ligge sig efter at fiske hos mig osv, dog jeg saa saa tydelig hvor det giorde ham godt at jeg forsikkrede ham jeg ikke for tusende dalerXXVI gav det vek, og at det var mig det kiereste af alle mine Malerier og Tegninger; saaledes fortalte han mig saa ofte hvorledes, af de 2 Kristus’er støbt i BronzeXXVII, jeg havde faaet det beste Exemplar, det andet var sunket lidt i støbningen. han synes altid han giorde ikke nok for mig, og derfor ud hævede han altid dets værd, som han havde givet mig, og hvad han alt vilde give mig endnu, den kiere Ven og jeg haver dog de Tusende deilige Errindringer af ham[.]
Jeg kan ikke bare mig for atter at komme paa det Capitel, nemlig om hans GierighedXXVIII, som Mange troede han var; nogle fordie de blodt gik efter Rygtet, dog de fleeste fordie de ikke gav dem den Uleilighed at tænke. Man fortalte f: e: x: ganske Almindelig i Kiøbenhavn, at han ved sin første Ankomst 1838XXIX havde givet 1 RbdXXX i drikkepænge til heele Manskabet, ‒ Nu spørger jeg om det var mulig for Thorvaldsen at tænke paa drikkePænge den Dag, hvor heele Byen kom ham i Møde, og en hver ved, at han blev saa forvirret over all den Ære der vederfaredes ham (jeg vil haabe at man ikke har sent ham Regning derpaa lige som ved hans BegravelseXXXI, for tryken af Sange osv?) at han ikke engang mærkede at man havde spændt Hestene fra hans Vogn og at man trak ham, saa snart han var boesat paa CharlottenborgXXXII strømmede det ind med BettlereXXXIII, og ThieleXXXIV lod Tienerne Sende alle slige til ham som han expederede[.] foresten har jeg seet Thorvaldsen give mangen En fleere Rigsdaler, hvor vi ville maaskee kuns have givet MarkeXXXV. dog Thiele tog all sligtXXXVI paa sig og er der feilet i henseende til Mandskabet paa Skibet saa er jeg hvisXXXVII paa Thiele gierne tager skylden paa sig,

[side]

for min Part paastaaer jeg bare, at enten har Thorv: givet Anstændige drikkepænge, eller slet intet[.] det siste var jo ganske rimeligt da, som sagt, man vilde Skaane ham for alt muligt, og blodt for at være frie for vis[s]e ubehageligheder, som han slet ikke forstod sig paa, derfor gik Thorv’s til Søes; ‒ jeg har haft tusende Leiligheder til at bemærke hvad jeg foroven paastod, fex Han blev bestormet, med Betlerbreve af alle mulige slags, og blandt andet var der en MandXXXVIII som meldte ham at have opkaldt sin Søn efter Thorv: og han vilde bede om lidt til Hielp til Skoelen, jeg raadte ham at sende en 20 rdXXXIX, dog han sagde: [“]hvad kan det hielpe[?”], og saa sendte han ham 50 rd. ‒ i Rom var der en dansk Mand, som trængte til Reisepænge, en hver gav noget, men Thorvaldsen meest, og da jeg just, efter at han havde givet sin deel, bragte ham nogle Pænge, som jeg skyldte ham, gav han dem strax til HolbeckXL, for at følge med de foregaaende; hans Papirer vil ogsaa vise hvor mange Kunstnere han har hiulpet med Laan, som han aldrig har ventet at faae noget af; I Rom saae jeg fleere deilige træk af Ham, hvorledes han giorde godt, og gav fleere Hundrede ScudiXLI, til forskiellige trængende, en Gierrig, kiøber heller ikke en Brodert pude for 10 rd, som han har Gudsvælsignelse af forud, naar det ikke var af Medynk, og den ligger endnu i hans Stue[.] en Gierrig laaner ikke i tusende viis ud, for heele sneese Aar uden at faae en Skilling i Rente, det giorde han[.] da vi reiste til Rom gav han sin Tiener 100 Rd i drikke pænge; Da jeg sagde ham i Julen 1843,: [“]Nu maa de give Deres Tiener lidt drikkepænge[,”] spurgte han mig hvor meget, [“]o De maa give lidt ordentlig jeg tænker en 50 rd[.” “]nei lad os give ham 100 rd[,”] sagde Thorv: og var ganske glad og da Wil[c]ken[s]XLII med forbauselse saae de mange Pænge; og han sagde mig da denne var gaaet ud, [“]det maae de huske mig paae at jeg giver ham hvert aar.[”] ‒

[side]

Man fortalte endnu, at han paa Nysøe skulde have givet 1 Rd i drikkepænge, efter at have ligget der i 3 Maaneder i rad, dog jeg kan forsikkre at dette aldrig er blevet sagt af mine folk, som alle tider have været meget fornøiet med Thorv. og holdt meget af ham, og om han en gang ogsaa har glemt at ligge drikkepænge saa vi[d]ste han jo han kom snart igien, jeg har selv seet at han fleere gange har givet dem 10, til 20rd af gangen; men jeg ved godt hvorfra disse Historier komme, det er reent ud digtet, og fortalt fra Huus til Huus af et par fammiller, som skiønt de i begyndelsen han kom hertil[,] kyssede ham paa Haanden siden, Museets udførelse Hadede Thorvaldsen, og da de ikke kunde skade ham paa anden maade, giorde de det ved at fortælle slige jammerlige Historier, som de selv deels digtede, og deel drømte dem til ‒
Og nu endelig, havde en Gierrig kiøbt, som han giorde, Malerier for tusende, og Tusende, hvad han eiede havde han selv tient, at han ikke var gierrig bevi[d]ste at han lod sine Pænge staae, hvor han kuns fik 2 Procent af dem, [“]thi jeg Tiener dem ikke for at speculeere paa dem.[”] i de 6 AarXLIII han var her har jeg seet en Mængde store Bestillinger til Ham, som han jo kunde have giort med ligesom SchwandtherXLIV og saa mange andre, lade de Unge Mennesker arbeide, og see lidt til, der var snart tient uhyre Summer, der var den rige Russer DemidorfXLV som bestilte et monument af uhyre omfang[.] og saa var der ligeledes Lyciens EnkeXLVI, denne siste vilde anvænde sin heele formue paa et Monument for sin Mand, jeg har endnu hendes Brev des angaaende, og hun beder bønlig Thorv: at giøre hende den Tieneste at giøre det, dog Thorv:

[side]

havde ingen Løst og afslog det[.] havde han været gierrig saa kunde han samle pænge i Tusendeviis i meget kort Tid, og hvad har han ikke giort for Danmark; var han gierrig, saa havde han dog ikke giort heele Kongelige fammille’s BysterXLVII i Marmor, for intet, (han fik ellers 400 Scudi for en BysteXLVIII) han har Modeleret Droningens StatyeXLIX, efter Bestilling af KongenL den har han intet faaet for, og Christian d. 4deLI samt HerculesLII, ikke at tale om alt hvad der staaer i FruekirkeLIII, som han for sin umage ikke har taget en skilling for[.]
Bare de Kasser og inpakningen af hvad han med siste fregatLIV sendte kostede ham fleere tusende og saa ledes hver gang han haver sendt noget hiem, ‒ og der gik bestemt ikke en dag i Rom uden at Een eller Anden kom og plagede ham for Pænge, og fik dem ogsaa; thi han kunde ikke sige Nei; ‒ Jeg har aldrig i mit Liv kiendt nogen saa Schenerøs, og saa frie for Gierrighed som Thorvaldsen. Og er der nogen som han ikke har givet der kunde Vente det af ham, saa er det af unseelse, og beskedenhed det er jeg ganske overbevist om. ‒ jeg ved end ogsaa menesker som har stiælet fra hamLV, og han har givet dem foræringer for at man ikke skulle troe dem skyldig. osv[.]
Gud give Værden kiendte Thorv: som jeg giør: saa ville de maaskee ansee ham for det schenerøseste Menneske paa Jorden osv[.]

[side]

[siden er blank]

[fortsættes…]LVI

General Comment

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 17.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Other references

Subjects

Persons

Works

A82 Kristus, 1821, inv.nr. A82
A598 Caritas, 1810, inv.nr. A598
A753 Christian (8.) Frederik, 1821, inv.nr. A753
A152 Christian 4., 1840, inv.nr. A152
A164 Caroline Amalie, 1827, inv.nr. A164
A716 Caroline Amalie, 1820-1821, inv.nr. A716
A876 Ludvig Holberg, 1839, inv.nr. A876
A16 Herkules, 1839, inv.nr. A16
A859 Frederik 6., 1819-1820, inv.nr. A859
A860 Marie Sophie Frederikke, 1819-1820, inv.nr. A860
A194 Vilhelmine, 1819-1820, inv.nr. A194
A199 Frederik (7.), 1820, inv.nr. A199
A14 Herkules, 1843, inv.nr. A14
A754 Caroline Amalie, 1820-1821, inv.nr. A754
A198 Caroline Amalie, 1820-1821, inv.nr. A198
A857 Caroline, 1819-1820, inv.nr. A857
A197 Christian (8.) Frederik, 1821, inv.nr. A197
A15 Herkules, 1843, inv.nr. A15
Nys_g Maria med Jesus og Johannes, 1801-1810, inv.nr. NysøG
A883 Alexander 1., 1821, inv.nr. A883
A596 Barnets skytsengel, 1838, inv.nr. A596

Commentaries

  1. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.

  2. Dvs. Thorvaldsens hjemkomst 17.9.1838. Se også emneordet herom.

  3. Det fremgår med al tydelighed af Kronologien, at Thorvaldsen i månederne umiddelbart efter sin hjemkomst til København 17.9.1838 var travlt beskæftiget med besøg. Han deltog således i over 25 selskabelige arrangementer i perioden 17.9.1838-16.2.1839.

  4. Pendanten til det Caritas-relief, der nævnes i det følgende er Barnets skytsengel, jf. A596.
    Begge var en del af bestillingen til Vor Frue Kirke i København.

  5. Dvs. Caritas, A598.

  6. Dvs. Ludvig Holberg, A876.

  7. Dvs. Christine Stampe.

  8. Dvs. 4.6.1839, hvor Thorvaldsen ankom til herregården Nysø ved Præstø for første gang efter hjemkomsten 1838. Thorvaldsen boede imidlertid skiftevis på Nysø, Charlottenborg og i Rom frem til sin død 24.3.1844.

  9. 16.8.1839 blev lermodellen til Ludvig Holberg afstøbt i gips, A876.

  10. 28.6.1839 rejste Thorvaldsen fra Nysø til Altona med Christine Stampe, Elise Stampe og Henriette Wulff. Rejseselskabet ankom igen til København 3.7.1839.

  11. Dvs. den dansk-tyske bankdirektør, storkøbmand, etatsråd og senere konferensråd Conrad Hinrich Donner.

  12. 9.7.1839 rejste Thorvaldsen fra København til Helsingør i selskab med Christine Stampe, Henrik Stampe, Henrik Stampe den yngre, Holger Stampe-Charisius og Elise Stampe, hvor de mødte søskendeparret Christian Wulff og Henriette Wulff. Rejseselskabet vendte tilbage til København 11.7.1839.

  13. Dvs. den danske borgmester af Helsingør Jacob August Stenfeldt (1783-1858).

  14. Dvs. det lange forbjerg mellem Øresund og Skälderviken i det nordvestlige Skåne.

  15. Højst sandsynlig den svenske borgmester i Helsingborg, Håkan Lundberg (1795–1849), der omtales i avisartikler om besøget, se 9.7.1839.
    Rigmor Stampe, op. cit., p. 29, skriver, at byfogdens efternavn var Troyel. Men der må være tale om en misforståelse, da navnet ikke figurerer i Christine Stampes originalmanus.

  16. Dvs. julen 1841. Se evt. også emneordet Jul.

  17. Dvs. den tyske handelsmand, bankier og konsul Karl von Kolb.

  18. Dvs. Maria med Jesus og Johannes, NysøG.

  19. Det vides ikke, om værket stadig befinder sig på Nysø.
    Se evt. Forsvundne værker af Thorvaldsen.

  20. Det såkaldte Medusa Rondanini-hoved (4.-3. årh. f.Kr.), som Ludwig 1. erhvervede sig i Rom i 1814. Skulpturen er i dag udstillet i Glyptoteket i München.

  21. Dvs. den tyske konge af Bayern Ludwig 1.

  22. Dvs. den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch.

  23. Dvs. antagelig Alexander 1., A883.
    Om Thorvaldsens evner som marmorhugger, se evt. emneordet herom.

  24. Dvs. Maria med Jesus og Johannes, NysøG.

  25. Thorvaldsen døde 24.3.1844 kl. 18.11 i Det Kongelige Teater.

  26. Dvs. navnet på en større sølvmønt, som udmøntedes i Danmark. For møntenheder og valuta på Thorvaldsens tid, se referenceartiklen Møntenheder.

  27. Kristus, jf. A82, i bronze findes ikke længere på Nysø.

  28. Se evt. emneordet herom.

  29. Thorvaldsen kom til København 17.9.1838. Se også emneordet herom

  30. Dvs. rigsbankdaler. For møntenheder og valuta på Thorvaldsens tid, se referenceartiklen Møntenheder.

  31. 30.3.1844 blev Thorvaldsen bisat i Vor Frue Kirke, København. Se evt. referenceartikel Thorvaldsens bisættelse.

  32. 17.9.1838-24.3.1844 havde Thorvaldsen sin professorbolig på Charlottenborg.

  33. Mange opsøgte Thorvaldsen i hans senere år for at bede om økonomisk hjælp.
    Se evt. emneordet herom.

  34. Dvs. den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele.

  35. Dvs. navnet på en større dansk mønt. For møntenheder og valuta på Thorvaldsens tid, se referenceartiklen Møntenheder.

  36. Dvs. saadan eller saaledes, jf. slig i Ordbog over det danske Sprog.

  37. Dvs. vis.

  38. Denne mand er p.t. uidentificeret.

  39. Dvs. rigsdaler. For møntenheder og valuta på Thorvaldsens tid, se referenceartiklen Møntenheder.

  40. Dvs. den danske billedhugger C.F. Holbech.

  41. Dvs. en italienske møntenhed.

  42. Dvs. den danske kammertjener og kustode C.F. Wilckens.

  43. 4.6.1839 ankom Thorvaldsen til herregården Nysø ved Præstø for første gang efter hjemkomsten 1838. Thorvaldsen boede imidlertid skiftevis på Nysø, Charlottenborg og i Rom frem til sin død 24.3.1844.

  44. Dvs. den tyske billedhugger Ludwig von Schwanthaler. Schwanthaler var elev i Thorvaldsens værksted 1826-1827 og assisterende billedhugger 1832-1834. Se evt. også referenceartikel Thorvaldsens assistenter samt emneordet herom.

  45. Dvs. den russiske fyrste, mæcen og mineejer Anatoly Demidov.

  46. Dvs. Marie Alexandrine Bleschamp, som var gift med den franske politiker Lucien Bonaparte. Bleschamp henvendte sig i 1840 til Thorvaldsen angående et monument over hendes afdøde mand, jf. brev af 1.10.1840 fra Marie Alexandrine Bleschamp til Thorvaldsen.

  47. Denne bestilling fremgår af brev af 14.11.1819 fra Christian 8. til Thorvaldsen. Hele den kongelige familie blev modelleret, jf. Thorvaldsen-kronologien: Frederik 6., A859, Marie Sophie Frederikke, A860, Caroline, A857 og Vilhelmine, A194. På Christian 8.s opfordring modellerede Thorvaldsen ligeledes Frederik (7.), A199, Caroline Amalie, A716, A754 og A198 samt Christian (8.) Frederik, A197 og A753. Se mere i referenceartikel Bestillingen til den danske kongefamilie og under emneordet herom.

  48. Se andre priseksempler under emneordet herom.

  49. Dvs. Caroline Amalie, A164.

  50. Dvs. den danske kong Christian 8.

  51. Dvs. Christian 4., A152.

  52. Dvs. Thorvaldsens kolossalstatue Herkules, A14.

  53. Se mere herom i referenceartikel Bestillingen til Vor Frue Kirke.

  54. Christine Stampe henviser antagelig til hjemsendelsen af Thorvaldsens kunst i 1842, hvor 120, skulpturer og relieffer, kobberstikker, tegninger, mønter, gemmer, antikke vaser, antikke fragmenter, malerier, bøger blev transporteret fra Livorno til København med fregatten Thetis.

  55. Baronesse Christine Stampe henviser antagelig til en episode i Rom 19.2.1829 (antagelig 24.2.1829- 28.2.1829), hvor C.H. Lorenzen blev beskyldt for at have stjålet fra Thorvaldsens samling af medaljer. Hele miseren blev ordnet i mindelighed ved, at Lorenzen forpligtigede sig til at erstatte de manglende mønter. Under et besøg hos Carsten Hauch 14.7.1839 forærede Thorvaldsen samtlige tilstedeværende, herunder også Lorenzen, en ring. Thorvaldsen mente, at det ville “Gavne [Lorenzen] hvis Rygte havde l[idt]”, jf. nærværende originalmanuskript, p. 4.

  56. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.

Last updated 08.09.2019