The Thorvaldsens Museum Archives

Thorvaldsen's Funeral

Denne artikel er under udarbejdelse

Mindeblad i anledning af Thorvaldsens begravelse
Joel Ballin, Mindeblad i anledning af Thorvaldsens begravelse, 1844

C.W. Eckersbergs beskrivelse af Thorvaldsens begravelse.

Det var i Dag en mærkelig Dag. Thorvaldsens afsjælede Legme blev skrinlagt, og i hoitidelig Procession fört til Frue Kirke, et Tog som ganske svarede til den hoitidelige Maade hvorpå han blev modtaget og indført i Kjöbenhavn da han 1838 kom tilbage fra Italien med sine Kunstskatte. Liiget laae i Antiksalen Ansigtet ubedækket. Efterat Kronprindsen Akademiets Præses, Prinds Ferdinant, Prinds Wilhelm, og fleere Prindse, de hoie Embedsmeænd, de Geistlige, Militaairetanterne de forskjellige Collegier, og Corps diplomatique o.f. havde samlet sig, trådte Præses, Prindserne, Akademiets Medlemmer, og saa mange som kunne rummes ind i Salen. Der blev afsunget en Sang af Akademiets Elever. Professor Clausen holdt en Tale og Kisten blev lukket. Toget gik nu igennem Værelser ned ad Sidetrappen i Gaarden. Da Liiget var bragt ned i Porten blev af de italienske Sangere afsiunget en skjön Sang med accompagnement af blæsende Instrumenter de stode ved Indgangen til Thorwaldsens Attelier. Da Kisten som blev baaret af Eleverne[,] af nogle af Dandsepersonalet og flere andre var kommet ud af Porten og Toget havde sat sig i gang, blev endnu et Vers afsungen fra Balkonen, de for[s]kjellige Haandværkslaug, vare opstillede en Miil lige op til Gammeltorv, med deres Faner, og Musikkorps. Fra Nicolaitaarn, Helliggeistes Taarn og Fruetaarn löd Musik og Klokkerne ringede. Alle Vinduer, Tage, vare opfyldte med Tilskuere Endeel Krandse blev af Damerne kastet ned paa Kisten fra Vinduerne Der var en overordentlig Mængde Mennesker paa Gaden, men Alt gik stille og i bedste Orden. Kongen og Dronningen vare i Kirken og modtoge Kisten som nu blev sat midt paa Gulvet under Præludium fra Orgelet. En skjön Cantate komponeret af Glaeser blev nu udført af det kongelige Kapel. Efter at Provst Trÿde havde holdt en skjön tale, blev endnu fra Choret af Studenter afsunget en skjön Sang, hvormed Ceremonien var endt. Denne hele Begravelses Ceremonie var kunne man sige var Fÿrstelig og maaske meere end fyrstelig, der var iblandt Byens store Befolkning kun én udeelt höiagtelse for den afdøde. Veiret var mildt og stille men en let Taage liigesom et Sørgeflor – vedholdt heele Dagen

(Gengivet efter: Villads Villadsen, C.W. Eckersbergs dagbøger 1837-1853, København 2009, bd. 2, p. 1009.)

Thorvaldsens dødsmaske med laurbærkrans
Venanzio Orlandi, Thorvaldsens dødsmaske med laurbærkrans, 1844

Just Mathias Thieles beretning om Thorvaldsens bisættelse.

Løverdagen den 30te Marts 1844 var berammet til Thorvaldsens Bisættelse. Over den hele Stad sporede man en Familiesorg, som omfattede Alle, fra Fyrsten af og til den simple Arbeidsmand. I Morgentimerne vare alle Gader og Torve, hvor Liigtoget skulde vandre, ved det Offentliges og ved private Foranstaltninger, rensede og smykkede. Fra Charlottenborgs Port, over Kongens Nytorv, giennem Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet og Nygade dannede sig Rækker af de forskiellige Haandværkslaug, som mødte sørgeklædte, med floromvundne Faner og Sørgemusik, og hold Veien aaben for det kommende Ligtog.

Den aarlige Udstilling var allerede tildigere ordnet i Salene paa Charlogttenborg, hvor Kunstens Farvepragt brød igiennem de sortbeklædte Gange. Der samledes alle de mange, som, udsendte fra de offentlige Autoriteter eller fra private Foreninger, skulde danne Sørgeetoget.

Da Tiden nærmede sig, ordnedes dette Følge og stred, saavidt Rummet tillod det, ind i den sortbehængte, i mat Lampeskin dæmmrende, Antiksal, hvor Thorvaldsen stille blundede med Laurbærkrandsen om de hvide Lokker, i en Egekiste, rigt behængt med større og mindre Krandse, som Kiærligheden havde flettet til hans Grav.
Da istemmede Kunstnerene deres Afskedssang:

“Med tunge Taarer
Vi bære Danmarks Stolthed nu til Graven!”

og nu lukkedes Kisten, paa hvis Laag man saae den forevigede Kunstners Billede i den Statuette, som var Skizzen til hans bekiendte Portraitstatue. Foran paa Kistelaaget laa Kunstnerens Meisel, bekrandset af Palmer og Laurbærgrene; over hans Hoved hvilede en rig Blomsterkrands, flettet ham af Landets Dronning, og ved dens Side en Egekrands af drevet Sølv, som bragtes til hans Kiste fra en Forening af flere Skolers Elever.

Da fremstod Dr. og Prof. theol. Clausen og skildrede i en Tale det Betydningsfulde i disse Øieblikkes Handling. Under Kunstnernes Afskedsqvad førtes liget ned og stilledes i Porten, medens Sørgetoget ad en anden Vei sluttede sig til det. Døren aabenedes til det forladte Studio i Gaardens Baggrund, og i Italiens Navn bragte det italienske Operapersonale ham deres eget Fædrenelands adoptrede Søn, et kiærligt Farvel.
Nu stred Toget ud fra Slottet paa det, med en tæt Menneskemasse bedækkede, Torv, men idet Thorvaldsen saaledes sidstegang forlod dette Sted, tonede Kunstnernes Farvel ud fra Balconen henover den af usædvanlige Følelser stærktgrebne Mængde.

Igiennem stille Rader af Stadens Haandværkere vandrede det festlige Tog. Kisten blev baaren af 40 Kunstnere, og ved dens høire Side vandrede Thorvaldsens kiære Wilckens.

Alt som Toget stred frem under Klokkernes Ringning og Choral Musik fra Kirketaarnene, sluttede de opstillede Haandværkere sig dertil med deres Faner og Sørgemusik, og i de tætfyldte Gader, hvis Vinduer vare fulde af deeltagende Tlskuere, faldt der nu og da en skiøn Blomsterregn ned over Kisten.

Da dette Tog Kl. 2½ nærmede sig Stadens Hovedkirke, dannede 800 Studenter med deres Sangforening en Kreds paa Pladsen udenfor Kirken, hvor Toget skred ind under Portalet.

Kirken, hvor Thorvaldsens Værker i christelig kunst skulde modtage den forklarede Mester, var blindet med sorte Dapperier, og fra Lysekroner og Candelabre udbredte sig snart en høitidelig Dæmring. Men mest gribende virkede Hartmanns grandiose og hierteknugende Sørgemarch, som fra Orgel og med Basuner modtog den indtrædende Skare og opfyldte Alt med et Udtryk af Storhed og dyb Resignation.

Ved Indgangen tog Kongen imod Ligskaren og førte med sin Søn, Akadmiets Høie Præses, i Spidsen, Toget op giennem Kirkens Skib, hvor Kisten henstilledes foran Choret.

Da Orgeltonerne vare hendøde, blev en Sørge-Cantate af Oehlenschlaeger afsiunget af det Kongelige Theaters Sangere og Sangerinder til en Musik af Capelmester Glaeser, hvorefter Stiftsprovst Tryde holdt en Talen. En Sang af H.C. Andersen, til Musik af Hartmann, istemmedes af Studenternes Sangforening og sluttede Festen.
Denne Slutningssangs Opfordring:

“Træd hen til Kisten her! Kom, fattig Mand!
I din Kreds fødtes han, og du tør sige:
Han blev en Stolthed for vort Folk og Land!”

viste sig nu som en Tanke, grebet ud af Folkets egen Følelse og Bevidsthed; thi Thorvaldsens Kiste blev den Dag ikke forladt i den eensomme Kirke. Det var efter Høitideligheden, som om der valfartedes til dette Sted af stille Kredse fra alle Samfundets Klasser, og først da Natten indtraadte, giorde den følgende Dags Gudstieneste det nødvendigt, at Kisten blev henstillet i Sacristiet.

(Gengivet efter Thiele IV, p. 241-243.)

Ligtogets rute gennem København


Vis Ruten for ligtoget på et større kort
Ligtogets rute gennem København rekonstrueret efter Thieles beskrivelse

References

  • Thiele IV, p. 241-243.
  • Villads Villadsen, C.W. Eckersbergs dagbøger 1837-1853, København 2009, bd. 2, p. 1009.

Last updated 20.09.2015