The Thorvaldsens Museum Archives

Commission for the Church of Our Lady, Copenhagen

C.F. Hansens arkitektur

C.F. Hansen: Vor Frue Kirke, København, 1810-1826, beskåret
C.F. Hansen, Vor Frue Kirke, København, 1811-1829

Under Københavns bombardement i 1807 blev Vor Frue Kirke i København ramt og udbrændte. Kirken blev genopbygget efter C.F. Hansens planer og blev indviet pinsedag 7.6.1829. I første omgang var kirken udstyret med Thorvaldsens Kristus og apostle i gips, men efter at alle statuer var blevet udskiftet med de færdige marmorskulpturer, blev kirken genåbnet palmesøndag 24.3.1839. Kun de to apostle Andreas og Judas Thaddæus blev først leverede til kirken færdige i marmor 1848.


Thorvaldsens kunst til kirken

Thorvaldsens værker til kirken er så talrige og vigtige, at hans bidrag ikke blot kan kaldes en udsmykningsopgave, hvor skulpturen bliver sekundær i forhold til en overordnet arkitektonisk ramme. Kirkens arkitektur og billedhuggerkunst bidrager i stedet i lige høj grad til at styrke hinanden, så det samlede effekt må karakteriseres som et gesamtkunstwerk af Hansen og Thorvaldsen. Dette samspil gør kirken til et hovedværk i europæisk nyklassicisme.

Her skal dog kun opregnes Thorvaldsens bidrag. Derfor følger her en oversigtsplan med markering af, hvor de enkelte Thorvaldsen-værker er anbragt i kirken.
Klik på planen for at forstørre billedet.

Plan over placeringen af Thorvaldsens værker i Vor Frue Kirke, København. Med rødt de eksisterende værker, med blåt de ikke-realiserede.
Plan over Thorvaldsens værker i Vor Frue Kirke, København
Med rødt: Eksisterende værker
Med blåt: Ikke-realiserede værker

Nedenfor følger en gennemgang af de enkelte værker.

Vandringen til Golgatha, i apsisbuen

Vandringen til Golgatha
Bertel Thorvaldsen, Vandringen til Golgatha, marmor, apsisrundingen i Vor Frue Kirke
Her ses gipsmodellen 1839-1840, A560.


Kristus, på alteret

Kristus, Vor Frue Kirke. Foto Jens Frederiksen 1996
Bertel Thorvaldsen, Kristus, marmor, Vor Frue Kirkes alter
Jf. gipsmodellen, 1821, A82.


Dåbens engel knælende, foran alteret

Dåbens engel knælende
Bertel Thorvaldsen, Dåbens engel knælende, marmor, koret i Vor Frue Kirke
Her ses gipsmodellen, 1827-1828, A112.


De tolv apostle, i skibet

Paulus
Paulus
Her ses gipsmodellen, 1821, A103
Peter
Peter
Her ses gipsmodellen, 1821, A86
Matthæus
Matthæus
Her ses gipsmodellen, 1822, A87
Simon Zelotes
Simon Zelotes
Her ses gipsmodellen, 1824, A101
Bartholomæus
Bartholomæus
Her ses gipsmodellen, 1824, A99
Johannes
Johannes
Her ses gipsmodellen, 1824, A89
Jakob den Ældre
Jakob den Ældre
Her ses gipsmodellen, 1821, A98
Jakob den Yngre
Jakob den Yngre
Her ses gipsmodellen, 1824, A91
Andreas
Andreas
Her ses gipsmodellen, 1842, A108
Thomas
Thomas
Her ses gipsmodellen, 1821, A96
Judas Thaddæus
Judas Thaddæus
Her ses gipsmodellen, 1842, A105
Philip
Philip
Her ses gipsmodellen, 1824, A93


Tolv englehoveder, i skibet over hver apostel

I muren over hver apostelstatue er anbragt en gipsmedaljon med et englehoved. Alle tolv relieffer er ens.


Caritas og Barnets skytsengel, i skibet ved indgangen

Bertel Thorvaldsen: Caritas, marmor, Vor Frue Kirke
Caritas, marmor, Fattigblokken
I skibet til venstre for indgangen
Jf. gipsmodellen, 1810, A598
Bertel Thorvaldsen: Barnets skytsengel, 1838, marmor, Vor Frue Kirke
Barnets skytsengel, marmor, Skoleblokken
I skibet til højre for indgangen
Jf. gipsmodellen, 1838, A596


Den hellige nadver indstiftes, i søndre skriftestol

Den hellige nadver indstiftes
Den hellige nadver indstiftes, opsat 1844, marmor
Her ses gipsmodellen, 1820, A558.


Kristi dåb, i nordre skriftestol

Kristi dåb
Kristi dåb, opsat 1844, marmor
Her ses gipsmodellen, 1820, A557.


Tre svævende engle, i koret

To gipsrelieffer med tre svævende engle med en guirlande. Anbragt i murene i koret højt over indgangsdørene til de to skriftestole.


Indtoget i Jerusalem, på facaden

Indtoget i Jerusalem
Indtoget i Jerusalem, marmor, over hovedindgangen
Her ses gipsmodellen, 1839-1840, A559.


Johannes Døberens prædiken, i facadens gavlfelt

Johannes Døberen
Johannes Døberens prædiken, bronze, Vor Frue Kirkes trekantgavl
Her ses gipsmodellerne, 1821-1822, En liggende dreng, A64, En gammel skriftklog, A63, En mor med sin søn, A62, En søn med sin far, A61, En ung mand, A60, Johannes Døberen, A59, En dreng, A65, En farisæer, A66, En jæger, A67, To børn, A68, En mor med sit barn, A69, En hyrde, A70.


Thorvaldsens ikke-realiserede kunst til kirken

Kandelabre, til alteret

Kristus, indtegnet i alteret i Frue Kirke
C.F. Hansen med påtegning af Thorvaldsen:
Kristus i alteret i Vor Frue Kirke, samt to kandelabre, ca. 1821, C230

Thorvaldsen havde modtaget bestilling på to kandelabre i marmor. Disse skulle flankere Kristus-figuren. Det blev dog ikke Thorvaldsen, men i stedet den tyske arkitekt G.F. Hetsch, der i samarbejde med den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff, 1828 udførte, ikke to, men fire store kandelabre i bronze til alteret i Vor Frue Kirke, jf. D828. Disse bronzekandelabre blev udført med inspiration fra to romerske kandelabre, der fandtes som gipsafstøbninger i Kunstakademiets samling.

G.F. Hetsch, kandelaber, tegning, Thorvaldsens Museum, inv.nr. D 828
G.F. Hetsch: Kandelaber
Tegning, D828
Gipsafstøbning efter romersk kandelaber, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KAS1606
Gipsafstøbning efter romersk kandelaber
Statens Museum for Kunst


Sibyller og profeter, til facaden

Sibylle fra Cumae
Sibylle fra Cumae, ca. 1820, A58
Muligvis skitse til kolossalstatue til indgangsportalen
Sibylle fra Erythra
Sibylle fra Erythra, ca. 1820, A57
Muligvis skitse til kolossalstatue til indgangsportalen

C.F. Hansen havde foreslået, at de fire evangelister Markus, Matthæus, Lukas og Johannes flankerede Vor Frue Kirkes indgangsportal. Thorvaldsen mente, at gammeltestamentlige sibyller og profeter, der havde spået Kristus’ komme, var en bedre løsning – også for ikke at skulle gentage de figurer, der i forvejen var blandt apostlene (dvs. Matthæus, jf. A87, og Johannes, jf. A89).

C.F. Hansen bifaldt Thorvaldsens idé, men den – eller rettere sibyllerne – blev nedstemt af gejstligheden:

“De har fuldkommen ret at det vilde være mere Passende at vælge andre Figurer i Nidskerne udvendig i stæden for Evangelisterne, hvor af 2de. som Apostler kommer indvendig i Kirken, Mens Sübiller vil vores Gejstlighed ey kiendes ved, – det er derfor faldet mig ind, om man ikke kunde tage de 4re store Propheter, Jeseias, Jeremias, Hesekiel og Daniel?”

Thorvaldsen arbejdede først i 1842 videre med ideen om profeterne og tegnede udkast til statuerne. Billedhuggeren viste fire af disse skitser til Ludvig Müller i januar 1842, hvilket Müller omtalte i sin rapport hjem til Danmark, hvor han højst sandsynlig gengiver Thorvaldsens koncept:

[...] Figurerne [ville] blive riigt drapperede, Hovedet tilhyllet eller bedækket med et Slags Turban, med Pergaments-Ruller i Hænderne, fremstilte i forskiellige Momenter: een eftertænkende, een skrivende, een læsende, een talende, men uden særegne Attributer.

De fire udkast, som Müller fik forevist, er sandsynligvis identiske med følgende tegninger:

Profet
Sandsynligvis Esajas – eftertænksom, C1090
Profet
Sandsynligvis Jeremias – skrivende, C1092
Profeten Esekiel
Ezekiel – læsende, C1087
Profeten Daniel
Daniel – talende, C1089

Thorvalsen imidlertid kom aldrig til at udføre profetskulpturer til kirkens indgangsportal. Det blev i stedet H.W. Bissens, Moses, 1853, og J.A. Jerichaus David, 1852-1858, der blev opstillet henholdsvis til højre og venstre for indgangsportalen.


Martin Luther og Philipp Melanchthon, til forhallen

Martin Luther
Martin Luther, C904
Philipp Melanchton
Philipp Melanchton, C728
Martin Luther
Martin Luther, A160
Philipp Melanchton
Philipp Melanchton, A161
Hovedet af Martin Luther
Hovedet af Martin Luther, Nysø75
Martin Luther
Martin Luther, A188


Vor Frue Kirke som et Thorvaldsens Museum

”[Kirkebygningskommissionen] glæder sig ved at kunne see den Tid imøde, da Kirken, som nu er istand til at modtage og prydes med de Skatte, som fra Deres Mesterhaand kunne ventes, derved vil blive et Mindesmærke baade for Deres sjældne Kunst og for Deres ædle Iver til at tænke og virke for Fædrenelandet og dets Ære.
Man er forvisset om, at ligesom Kirken vil have sine Hovedprydelser fra Deres Mesterhaand alene, saa vil den ogsaa blive i Norden et værdigt Minde om Deres udmærkede vidtomfattende Talenter.”

Brev af 28.11.1826 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.

“Ogsaa skal den [Vor Frue Kirke], da den baade i det Indvortes og det Udvortes faaer sine Hoved-Prydelser ene og alene fra Deres Haand, blive i Fremtiden et hæderligt som et herligt Musee for Kunstarbeider fra den Mand, hvis Navn altid vil staae saa høit i Sculpturens Kunsthistorie.”

Brev af 10.4.1827 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.

“Og Gud ved om ieg [C.F. Hansen] nu Oplever det herlige syn at see dette Aandelige Kunst Museum, der vil Indbefatte de herligste Arbeider af Europas første Billethugger, ferdig?”

Brev af 7.5.1827 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen.

“Vor Frue Kirke blev da et Musæum for Thorvaldsens Kunstværker og for dem alene, og denne Commission vilde agte sig lykkelig ved at have havt Bestyrelsen af et saadant herligt Musæum i Norden, som sikkert vilde drage Fremmede til Kjøbenhavn, for at beskue en saadan Sjeldenhed.”


Brev af 8.7.1828 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.

References

Last updated 07.11.2018