The Thorvaldsens Museum Archives

Commission for the Church of Our Lady, Copenhagen

C.F. Hansens arkitektur

C.F. Hansen: Vor Frue Kirke, København, 1810-1826, beskåret
C.F. Hansen, Vor Frue Kirke, København, 1811-1829

Under Københavns bombardement i 1807 blev Vor Frue Kirke i København ramt og udbrændte. Kirken blev genopbygget efter C.F. Hansens planer og blev indviet pinsedag 7.6.1829. I første omgang var kirken udstyret med Thorvaldsens Kristus og apostle i gips, men efter at alle statuer var blevet udskiftet med de færdige marmorskulpturer, blev kirken genåbnet palmesøndag 24.3.1839. Kun de to apostle Andreas og Judas Thaddæus blev først leverede til kirken færdige i marmor 1848.


Thorvaldsens kunst til kirken

Thorvaldsens værker til kirken er så talrige og vigtige, at hans bidrag ikke blot kan kaldes en udsmykningsopgave, hvor skulpturen bliver sekundær i forhold til en overordnet arkitektonisk ramme. Kirkens arkitektur og billedhuggerkunst bidrager i stedet i lige høj grad til at styrke hinanden, så det samlede effekt må karakteriseres som et gesamtkunstwerk af Hansen og Thorvaldsen. Dette samspil gør kirken til et hovedværk i europæisk nyklassicisme.

Her skal dog kun opregnes Thorvaldsens bidrag. Derfor følger her en oversigtsplan med markering af, hvor de enkelte Thorvaldsen-værker er anbragt i kirken.
Klik på planen for at forstørre billedet.

Plan over placeringen af Thorvaldsens værker i Vor Frue Kirke, København. Med rødt de eksisterende værker, med blåt de ikke-realiserede.
Plan over Thorvaldsens værker i Vor Frue Kirke, København
Med rødt: Eksisterende værker
Med blåt: Ikke-realiserede værker

Nedenfor følger en gennemgang af de enkelte værker.

Vandringen til Golgatha, i apsisbuen

Vandringen til Golgatha
Vandringen til Golgatha, marmor, apsisrundingen i Vor Frue Kirke
Her ses gipsmodellen 1839-1840, A560.


Kristus, på alteret

Kristus, marmor, Vor Frue Kirke
Kristus, marmor, Vor Frue Kirkes alter
Jf. gipsmodellen, 1821, A82.


Dåbens engel knælende, foran alteret

Dåbens engel knælende, marmor, Vor Frue Kirke
Dåbens engel knælende, marmor, koret i Vor Frue Kirke
Jf. gipsmodellen A112.


De tolv apostle, i skibet

Paulus, marmor, Vor Frue Kirke
Paulus, marmor
Jf. gipsmodellen, 1821, A103
Peter, marmor, Vor Frue Kirke
Peter, marmor
Jf. gipsmodellen, 1821, A86
Matthæus, marmor, Vor Frue Kirke
Matthæus, marmor
Jf. gipsmodellen, 1822, A87
Johannes, marmor, Vor Frue Kirke
Johannes, marmor
Jf. gipsmodellen, 1824, A89
Philip, marmor, Vor Frue Kirke
Philip, marmor
Jf. gipsmodellen, 1824, A93
Jakob den Ældre, marmor, Vor Frue Kirke
Jakob den Ældre, marmor
Jf. gipsmodellen, 1821, A98
Jakob den Yngre, marmor, Vor Frue Kirke
Jakob den Yngre, marmor
Jf. gipsmodellen, 1824, A91
Andreas, marmor, Vor Frue Kirke
Andreas, marmor
Jf. gipsmodellen, 1842, A108
Thomas, marmor, Vor Frue Kirke
Thomas, marmor
Jf. gipsmodellen, 1821, A96
Judas Thaddæus, marmor, Vor Frue Kirke
Judas Thaddæus, marmor
Jf. gipsmodellen, 1842, A105
Bartholomæus, marmor, Vor Frue Kirke
Bartholomæus, marmor
Jf. gipsmodellen, 1824, A99
Simon Zelotes, marmor, Vor Frue Kirke
Simon Zelotes, marmor
Jf. gipsmodellen, 1824, A101


Tolv keruber, i skibet over hver apostel

I muren over hver apostelstatue er anbragt en gipsmedaljon med kerub. Alle tolv relieffer er ens.

Bertel Thorvaldsen: Kerub, gips, formodentlig 1830erne, Vor Frue Kirke
Kerub, gips, formodentlig 1830erne, Vor Frue Kirke

Bertel Thorvaldsen, Kerub, gips, formodentlig 1830erne, Vor Frue Kirke
Kerub, gips, formodentlig 1830erne, Vor Frue Kirke


Caritas og Barnets skytsengel, i skibet ved indgangen

Bertel Thorvaldsen: Caritas, marmor, Vor Frue Kirke
Caritas, marmor, Fattigblokken
I skibet til venstre for indgangen
Jf. gipsmodellen, 1810, A598
Bertel Thorvaldsen: Barnets skytsengel, 1838, marmor, Vor Frue Kirke
Barnets skytsengel, marmor, Skoleblokken
I skibet til højre for indgangen
Jf. gipsmodellen, 1838, A596


Den hellige nadver indstiftes, i søndre skriftestol

Den hellige nadver indstiftes, marmor, Vor Frue Kirke
Den hellige nadver indstiftes, opsat 1844, marmor
Jf. gipsmodellen, 1820, A558.


Kristi dåb, i nordre skriftestol

Kristi dåb, marmor, Vor Frue Kirke
Kristi dåb, opsat 1844, marmor
Jf. gipsmodellen, 1820, A557.


Tre svævende engle, i koret

To gipsrelieffer med tre svævende engle med en guirlande. Anbragt i murene i koret højt over indgangsdørene til de to skriftestole.

Bertel Thorvaldsen: Svævende engle med blomster og guirlander, formodentlig 1830erne, Vor Frue Kirke, København
Svævende engle med blomster og guirlander, formodentlig 1830erne, gips


Indtoget i Jerusalem, på facaden

Under portalen på kirkens facade over hovedindgangen ses gipsrelieffet Indtoget i Jerusalem. Relieffet er anbragt på så trang en plads, at det ikke er muligt at fotografere det på tilfredsstillende vis. Her gengives i stedet gipsmodellen.

Indtoget i Jerusalem
Indtoget i Jerusalem
Gipsmodellen, 1839-1840, A559.


Johannes Døberens prædiken, i facadens gavlfelt

Bertel Thorvaldsen: Johannes Døberen prædiker, bronze, Vor Frue Kirke
Johannes Døberens prædiken, bronze
Vor Frue Kirkes trekantgavl

Johannes Døberen
Johannes Døberens prædiken, gipsmodellerne, 1821-1822
En liggende dreng, A64, En gammel skriftklog, A63, En mor med sin søn, A62, En søn med sin far, A61, En ung mand, A60, Johannes Døberen, A59, En dreng, A65, En farisæer, A66, En jæger, A67, To børn, A68, En mor med sit barn, A69, En hyrde, A70.


Thorvaldsens ikke-realiserede kunst til kirken

Kandelabre, til alteret

Kristus, indtegnet i alteret i Frue Kirke
C.F. Hansen med påtegning af Thorvaldsen:
Kristus i alteret i Vor Frue Kirke, samt to kandelabre, ca. 1821, C230

Thorvaldsen havde modtaget bestilling på to kandelabre i marmor. Disse skulle flankere Kristus-figuren. Det blev dog ikke Thorvaldsen, men i stedet den tyske arkitekt G.F. Hetsch, der i samarbejde med den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff, 1828 udførte, ikke to, men fire store kandelabre i bronze til alteret i Vor Frue Kirke, jf. D828. Disse bronzekandelabre blev udført med inspiration fra to romerske kandelabre, der fandtes som gipsafstøbninger i Kunstakademiets samling.

G.F. Hetsch, kandelaber, tegning, Thorvaldsens Museum, inv.nr. D 828
G.F. Hetsch: Kandelaber
Tegning, D828
Gipsafstøbning efter romersk kandelaber, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KAS1606
Gipsafstøbning efter romersk kandelaber
Statens Museum for Kunst


Sibyller og profeter, til facaden

Sibylle fra Cumae
Sibylle fra Cumae, ca. 1820, A58
Muligvis skitse til kolossalstatue til indgangsportalen
Sibylle fra Erythra
Sibylle fra Erythra, ca. 1820, A57
Muligvis skitse til kolossalstatue til indgangsportalen

C.F. Hansen havde foreslået, at de fire evangelister Markus, Matthæus, Lukas og Johannes flankerede Vor Frue Kirkes indgangsportal. Thorvaldsen mente, at gammeltestamentlige sibyller og profeter, der havde spået Kristus’ komme, var en bedre løsning – også for ikke at skulle gentage de figurer, der i forvejen var blandt apostlene (dvs. Matthæus, jf. A87, og Johannes, jf. A89).

C.F. Hansen bifaldt Thorvaldsens idé, men den – eller rettere sibyllerne – blev nedstemt af gejstligheden:

“De har fuldkommen ret at det vilde være mere Passende at vælge andre Figurer i Nidskerne udvendig i stæden for Evangelisterne, hvor af 2de. som Apostler kommer indvendig i Kirken, Mens Sübiller vil vores Gejstlighed ey kiendes ved, – det er derfor faldet mig ind, om man ikke kunde tage de 4re store Propheter, Jeseias, Jeremias, Hesekiel og Daniel?”

Thorvaldsen arbejdede først i 1842 videre med ideen om profeterne og tegnede udkast til statuerne. Billedhuggeren viste fire af disse skitser til Ludvig Müller i januar 1842, hvilket Müller omtalte i sin rapport hjem til Danmark, hvor han højst sandsynlig gengiver Thorvaldsens koncept:

[...] Figurerne [ville] blive riigt drapperede, Hovedet tilhyllet eller bedækket med et Slags Turban, med Pergaments-Ruller i Hænderne, fremstilte i forskiellige Momenter: een eftertænkende, een skrivende, een læsende, een talende, men uden særegne Attributer.

De fire udkast, som Müller fik forevist, er sandsynligvis identiske med følgende tegninger:

Profet
Sandsynligvis Esajas – eftertænksom, C1090
Profet
Sandsynligvis Jeremias – skrivende, C1092
Profeten Esekiel
Ezekiel – læsende, C1087
Profeten Daniel
Daniel – talende, C1089

Thorvalsen imidlertid kom aldrig til at udføre profetskulpturer til kirkens indgangsportal. Det blev i stedet H.W. Bissens, Moses, 1853, og J.A. Jerichaus David, 1852-1858, der blev opstillet henholdsvis til højre og venstre for indgangsportalen.


Martin Luther og Philipp Melanchthon, til forhallen

Martin Luther
Martin Luther, C904
Philipp Melanchton
Philipp Melanchton, C728
Martin Luther
Martin Luther, A160
Philipp Melanchton
Philipp Melanchton, A161
Hovedet af Martin Luther
Hovedet af Martin Luther, Nysø75
Martin Luther
Martin Luther, A188


Vor Frue Kirke som et Thorvaldsens Museum

”[Kirkebygningskommissionen] glæder sig ved at kunne see den Tid imøde, da Kirken, som nu er istand til at modtage og prydes med de Skatte, som fra Deres Mesterhaand kunne ventes, derved vil blive et Mindesmærke baade for Deres sjældne Kunst og for Deres ædle Iver til at tænke og virke for Fædrenelandet og dets Ære.
Man er forvisset om, at ligesom Kirken vil have sine Hovedprydelser fra Deres Mesterhaand alene, saa vil den ogsaa blive i Norden et værdigt Minde om Deres udmærkede vidtomfattende Talenter.”

Brev af 28.11.1826 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.

“Ogsaa skal den [Vor Frue Kirke], da den baade i det Indvortes og det Udvortes faaer sine Hoved-Prydelser ene og alene fra Deres Haand, blive i Fremtiden et hæderligt som et herligt Musee for Kunstarbeider fra den Mand, hvis Navn altid vil staae saa høit i Sculpturens Kunsthistorie.”

Brev af 10.4.1827 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.

“Og Gud ved om ieg [C.F. Hansen] nu Oplever det herlige syn at see dette Aandelige Kunst Museum, der vil Indbefatte de herligste Arbeider af Europas første Billethugger, ferdig?”

Brev af 7.5.1827 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen.

“Vor Frue Kirke blev da et Musæum for Thorvaldsens Kunstværker og for dem alene, og denne Commission vilde agte sig lykkelig ved at have havt Bestyrelsen af et saadant herligt Musæum i Norden, som sikkert vilde drage Fremmede til Kjøbenhavn, for at beskue en saadan Sjeldenhed.”


Brev af 8.7.1828 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.

References

Last updated 21.02.2019