Tilbage til S

Gottfried Steinmeyer

Steinmeyer var sammen med den siden langt mere berømte studiekammerat Karl Friedrich Schinkel i Italien 1803-04, herunder i Napoli og på Sicilien fra april til juli 1804. Det vides ikke, om Thorvaldsen har kendt Steinmeyer personligt på dette tidspunkt, eller senere, men i hvert fald udbad grev Moltke sig arkitekternes adresse i Napoli i brev af ultimo april 1804 til Thorvaldsen mhp. at henvende sig personligt til dem.
Steinmeyer og Schinkel opholdt sig i Rom fra oktober 1803 til juli 1804. Begge boede på Piazza Trinità dei Monti nr. 13, dvs. i Thorvaldsens umiddelbare nærhed.
Thorvaldsen og Steinmeyer omgikkes begge Wilhelm von Humboldt, så et, om ikke andet, overfladisk bekendtskab kan ikke udelukkes, og Moltke har, jf. ovenfor, tydeligvis formodet, at Thorvaldsen kendte Steinmeyers bopæl.
Steinmeyer var søn af en tømrermester Steinmeyer i Berlin, til hvem Schinkel 1803 havde bygget et hus (“Steinmayersche Haus”), Friedrichstrasse 102/103, Berlin (huset nedrevet 1892). Steinmeyer beklædte adskillige æresposter i Berlin og blev 1825 udnævnt til “Stadtrat, Königl. Hof- und Ratszimmermeister und Architect”.
Han udførte bl.a. over 20 arkitektoniske opgaver for Wilhelm Malthe Putbus i årene 1820-1850.

Referencer

  • Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927, vol. II, p. 521-522 og 576.
  • Ulrich Thieme, Felix Becker og Hans Vollmer (ed.): Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler, Leipzig 1921, bd. 31, p. 577 og bd. 30, p. 77 (under Schinkel). Bind 30 og 31 angiver Steinmeyers fødeår og faderens husnummer forskelligt.

Sidst opdateret 07.01.2013

Gottfried Steinmeyer

Gottfried (J.G.) Steinmeyer ca. 1780/4-efter 1851 Tysk Tømrermester og arkitekt
Omtalt i1 dok.