Haste var Thorvaldsens ungdomsven i 1790erne, og han har tydeligvis kendt ham meget godt, for han giver en fin karakteristik af billedhuggerens ydre og hans mest fremtrædende karakteregenskaber i en artikel fra 1824, jf. Haste, op. cit. Haste skrev bl.a. om den unge Thorvaldsen:

” ...Han var meget indsluttet i sig selv, ikke mistroisk, men forsigtig i sine Yttringer. Han talede Lidet, men hørte gjerne: begge Dele hidrørte saavel fra hans faa Forkundskaber, som fra hans Videbegjerlighed.”

Og om den midaldrende Thorvaldsen i 1819:

” ...han [er] bleven mere meddelende, mindre tungsindig, eller idetmindste synes det mindre; han kan være munter, sige træffende, endog sarcastisk, Spøg, hvoraf dog Godmodighed skinner. Men han har endnu den Egenskab, som allerede hos ynglingen spaaede den sande store Kunstner: en næsten jomfruelig Beskedenhed i Ligevægt med mandig Selvstændighed.”

Artiklen rummer også vigtige oplysninger om Thorvaldsens ungdom. Haste er bl.a. den eneste kilde til Thorvaldsens fødselsdag 19.11.1770. Han fortæller i et senere brev af 8.6.1830, at han fik dagen oplyst 1791 eller 1792 af Thorvaldsen selv eller af hans mor, hvorefter han noterede datoen i sin kalender over sine venners fødselsdage.

Thorvaldsen tegnede før sin afrejse 30.8.1796 fra København vignetter til teaterbladet Thalia (1795-96) og til Nytaarsgave for Damer (1795), som Haste begge udgav.

Thorvaldsen tegnede også en akvarel i Hastes stambog, der findes på Thorvaldsens Museum, N292,48; ligesom Haste 24.6.1796 skrev en smuk hilsen i Thorvaldsens stambog, N213.

Nær dagen for Thorvaldsens afrejse afholdt hans venner en fest på Skydebanen i København. Ved denne lejlighed forfattede Haste en p.t. ukendt sang til Thorvaldsen.

De to venner mødtes igen i oktober 1819 i København, hvor Haste besøgte billedhuggeren fire dage i træk. “Jeg ledte ham op paa Charlottenborg Dagen efter hans Komme; jeg traf ham, ærbødigen omgiven af Kunstnere og Mæcenater; men han blev mig strax vaer, og styrtede mig om Halsen” (artikel fra 1824).

Haste udtrykte sit venskab med Thorvaldsen med den følelsesfulde sentimentalitet, som var almindelig mellem mænd i slutningen af 1700-tallet – uden at det skulle udtrykke et homoseksuelt kærlighedsforhold. Haste skrev fx i sit brev af 11.7.1820:
”...gjerne havde jeg skrevet en Sang til Din Hæder: Du trængte ikke til den; men det var mit Hjertes Trang, at yde den.”
Og: “Kunstneren Thorvaldsen kan jeg beundre, ikke bedømme; Mennesket Thorvaldsen kan jeg inderligen elske.”

Haste blev i 1798 toldinspektør i Middelfart, siden i Svendborg.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Haste repræsenteret i Kataloget.

Referencer

• Peder Horrebow Haste: ‘Bidrag til Thorwaldsens Levnet og Characteristik’, in: Archiv for Historie og Geographie XVI, 1824, p. 369-373.
• Th. Oppermann: Thorvaldsen, hans Barndom og Ungdom, 1768-1797, København, 1924, p. 49.
• Stig Miss: ‘Thorvaldsen privat’, in: M. Floryan et al. (ed.): 1796, København som Kulturby, Thorvaldsens Museum 1996, p. 96.
• Thiele I, p. 51.

Sidst opdateret 06.06.2018