Møller kendes bedst for sit voksmuseum med portrætter af berømtheder, der havde til huse på hjørnet af Frederiksberg Allé og Værnedamsvej i København. Museet, der åbnede 1845, var på facaden udsmykket med Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A505. Museet brændte ned i 1870.

Et af portrætterne i Møllers vokskabinet var sandsynligvis hans voksrelief af Thorvaldsen, N242, udstyret med glasøje og menneskehår. Det posthume portræt er signeret N.U. Møller. Den 14 April 1847 og blev erhvervet af Thorvaldsens Museum i 1955. I følge den tidligere ejer skulle håret være Thorvaldsens eget, som Møller havde fået foræret af billedhuggerens kammertjener C.F. Wilckens, der var kendt som samler af Thorvaldseniana, navnlig Thorvaldsens hår.

Nicolai Urban Møller: Voksportræt af Thorvaldsen, 1847
Angiveligt med billedhuggerens eget hår, N242

Hans bror Christian Frederik Møller var også mecanicus, og i Kjøbenhavnsposten, 11te Aargang, Nr. 59, 28.2.1837 beskrives et af Møller-brødrenes underholdende påfund – en voksdukke, som var monteret på fjedre, og således fungerede som dansepartner:

Ved den sidste af de offentlige Maskerader, som i Stockholm gaves i Fastelavnstiden, tildrog kun een Maske sig Opmærksomhed; det var en Danseuse – en udmærket smuk Voxmaske, som deeltog i Anglaisen og dandsede paa Fjedre, nemlig en af Hr. Møllers stumme Damer i hans Voxcabinet; Hr. Møller var selv hendes Cavaleer; hun var meget venlig og nikkede til hele Selskabet, men vilde ikke modtage Refraichissements. Til Slutningen lod hun sig bære ud i et Slags Palankin, lig en indisk Prindsesse.

Møller blev gift 1834 med Mathilde Juliane Antonetti, datter af gipseren Johanne Juliane Antonetti.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Møller repræsenteret i Kataloget.

Referencer

• Ida Haugsted: ‘Hofgipser Antonettis gård’, in: Historiske meddelelser om København (i trykken).

Sidst opdateret 08.09.2016