Jollage & Hopfgarten
Bronzestøberne Benjamin Ludwig Jollage og Wilhelm Hopfgarten havde sammen et støberi og ciselerværksted i Rom, hvor de specialiserede sig i udførelsen af romerske antikke souvenirs. I deres værksted udførte de bl.a. en bronzeudgave af statuen Hyrdedreng (originalmodel A177) for Thorvaldsen. Statuen blev købt af den preussiske konge Friedrich Wilhelm 3., nuværende opholdssted ukendt.
Sidst opdateret 13.10.2009