Jean-Auguste-Dominique Ingres
Denne biografi er under udarbejdelse.
Thorvaldsen og Ingres kendte hinanden, men hvilken karakter deres bekendtskab havde, er p.t. ikke ganske klart. Ingres boede – ligesom Thorvaldsen – i nogle år i Casa Buti. De skulle efter sigende have spillet musik sammen.
Ingres kom til Rom i 1806 som stipendiat for det franske akademi indtil 1810. Han valgte herefter at blive i Rom indtil 1820 og yderligere fire år i Firenze, før han vendte tilbage til Frankrig i 1824.
Han boede igen i Rom som direktør for det franske akademi i perioden 1835-41.
Thorvaldsen og Ingres portrætterede ofte de samme personer, bl.a. kunstnere og velhavende turister, som kom rejsende til Rom i 1810’erne – franskmanden med sine berømte portrættegninger, danskeren med sine buster.
Ingres havde o. 1812 under sit ophold i Casa Buti en amourøs forbindelse med Laura Zoëga og planlagde at gifte sig med hende, men planen vakte modstand fra hans forældre i følge det afskedsbrev, Ingres sendte til Zoëga, jf. Rostrup, op. cit. I 1813 blev han i stedet gift med Madeleine Chapelle.
Portrættet til højre er et udsnit af Luigi Calamattas kobberstik 1839 efter Ingres selvportrættegning fra 1835.
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Ingres repræsenteret i Kataloget.
Referencer
- Haavard Rostrup: ‘Ingres et la fille de Zoëga’, in: Gazette des Beaux-Arts, Février 1969, p. 119-123.
Sidst opdateret 16.04.2016