Denne biografi er under udarbejdelse. Thorvaldsen og Ingres kendte hinanden, men hvilken karakter deres bekendtskab havde, er p.t. ikke ganske klart. Ingres boede – ligesom Thorvaldsen – i nogle år i Casa Buti. De skulle efter sigende have spillet musik sammen. Ingres kom til Rom i 1806 som stipendiat for det franske akademi indtil 1810. Han valgte herefter at blive i Rom indtil 1820 og yderligere fire år i Firenze, før han vendte tilbage til Frankrig i 1824. Thorvaldsen og Ingres portrætterede ofte de samme personer, bl.a. kunstnere og velhavende turister, som kom rejsende til Rom i 1810’erne – franskmanden med sine berømte portrættegninger, danskeren med sine buster. Ingres havde o. 1812 under sit ophold i Casa Buti en amourøs forbindelse med Laura Zoëga og planlagde at gifte sig med hende, men planen vakte modstand fra hans forældre i følge det afskedsbrev, Ingres sendte til Zoëga, jf. Rostrup, op. cit. I 1813 blev han i stedet gift med Madeleine Chapelle. Portrættet til højre er et udsnit af Luigi Calamattas kobberstik 1839 efter Ingres selvportrættegning fra 1835. Værker på Thorvaldsens MuseumSe Ingres repræsenteret i Samlingerne. References
Last updated 16.04.2016 |