Tilbage til H

P.I. Heyn

P.I. Heyn var hattemager i Store Grønnegade i København og udførte opgaver for Thorvaldsen efter billedhuggerens ankomst til Danmark 17.9.1838.

To af billedhuggerens bevarede hatte på Thorvaldsens Museum bærer Heyns guldtrykte bomærke inden i hatten (se fotoet til højre): Billedhuggerens gallahat – en sovsekande – til uniformen for Det franske kunstakademi, N174, og en høj, sort cylinderhat, N185.

Thorvaldsens hat til hans uniform for Det franske kunstakademi / Institut de France
P.I. Heyn: Hat til Thorvaldsens uniform for Det franske kunstakademi, 1838
Sort filt, strudsefjer, guldtresser, messingknap og moirésløjfe, N174

Silkehat der har tilhørt Thorvaldsen
P.I. Heyn: Thorvaldsens høje hat, sandsynligvis 1843
Sort silke, N185

Af skriftlige kilder kendes der regninger på tre hatte fra Heyn til Thorvaldsen: 20.9.1838, 18.11.1838 og 15.1.1843. Gallahatten hænger uden tvivl sammen med regningen fra 18.11.1838, mens den høje, sorte hat sandsynligvis skal knyttes sammen med regningen fra 15.1.1843, se dokumentet for mere herom.
Den sidste regning har p.t. ikke kunnet kobles sammen med en af de øvrige bevarede hatte på museet.

Heyn var født i Altona.

Referencer

  • Dansk Demografisk Database, folketællingen over København 1840 som P.J. Heyn sættefabrik (?), 41 år; folketællingen 1845, som P.J. Heyn, 46 år, hattemagermester; folketællingen 1850, som P.I. Heyn, 51 år.

Sidst opdateret 09.01.2017

Silkehat der har tilhørt Thorvaldsen #

P.I. Heyn

1799 - efter 1850 Dansk Hattemager
Til Thorvaldsen3 dok.