Tilbage til B

François Gabriel de Bray

Denne biografi under udarbejdelse.

Franskmanden Françoise de Bray var med sin kone Katherine Sophie de Bray i Rom i vinteren 1818-19 og traf under dette ophold Thorvaldsen, som formentlig i begyndelsen af 1819 modellerede de Brays portræt, jf. A300. Marmorudgaven af portrætbusten findes på grevens slot Irlbach i Bayern.

De Bray stammede fra en fransk adelsslægt og måtte som kongetro forlade Frankrig under revolutionen. Han trådte siden i diplomatisk tjeneste for Bayern og var gennem sit liv bayersk gesandt i St. Petersborg, Berlin, Paris og Wien m.m. Han indtrådte i Malteserordenen allerede i 1775, og var bl.a. bayersk gesandt i Paris fra 1822-1827, og efterfølgende 1827-31 i Wien, hvorefter han trak sig tilbage.

Han nævnes måske i Andreas Christian Gierlews dagbogsindlæg fra Rom af 8.4.1819. Han har tilsyneladende mødt en mand hos en Madame Dionigi, der ud fra beskrivelsen muligvis kunne være de Bray:

”... en Grev? – Maltheser Ridder, dér, som taler godt om de nye Kirker, hvis Arkitektur ei er saa passende, som den gotiske til den christne Guds Dyrkelses Aand -”. (gengivet efter Sass, op. cit.)




Ophold i Rom

  • Vinteren 1818 – foråret 1819?


Værker på Thorvaldsens Museum

Se Bray repræsenteret i Kataloget.

Referencer

  • Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, pp. 490-494.
  • Otto zu Stolberg-Wernigerode: Neue deutsche Biographie, bd. 2, Behaim – Bürkel, Berlin 1955, pp. 563-564. Digitaliseret gennem Bayerische Staatsbibliothek.

Sidst opdateret 19.01.2017

François Gabriel de Bray #

François Gabriel de Bray

aka Franz Gabriel von Bray 1765-1832 Fransk Diplomat og greve
Til Thorvaldsen1 dok.

Omtalt i1 dok.