Johanne Cathrine Rosing
Thorvaldsen portrætterede Rosing nogle gange i sine unge år. Thorvaldsens Museum ejer en portrætmedaljon af skuespilleren, A816, og der kendes desuden to tegninger. Den ene er i privateje, mens den anden er deponeret på Bakkehusmuseet af Thorvaldsens Museum.
Thorvaldsen: Johanne Cathrine Rosing C. 1794, antaqelig blyant og akvarel på papir Privateje |
Thorvaldsen: Johanne Cathrine Rosing C. 1794-96, blyant på papir Bakkehusmuseet |
Det tegnede portræt til højre blev brugt som forlæg for et kobberstik af Andreas Flint. Det blev trykt i Knud Lyne Rahbeks tidsskrift Prosaiske Forsøg, 4. Samling, 1796 som frontispice.
Både Johanne Cathrine Rosing og hendes mand Michael Rosing, der også var skuespiller, var tæt knyttet til Knud Lyne Rahbek, og således en del af den kreds af litterater, skuespillere, kunstnere og fritænkere, som også Thorvaldsen var en del af.
Rosing blev også portrætteret af C.W. Eckersberg i et maleri på Statens Museum for Kunst.
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Johanne Cathrine Rosing repræsenteret i Kataloget.
References
- Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 32.
Last updated 03.10.2022