Back to P

Johann David Passavant

Denne biografi er under udarbejdelse.

Passavant opholdt sig i Rom fra slutningen af 1817 til sommeren 1824. Han var igen i Rom i april 1835. Han må have lært Thorvaldsen at kende i sin første Rom-periode.

I 1837 kommunikerede de om Thorvaldsens aldrig udførte monument over Johann Wolfgang von Goethe til Frankfurt am Main.

Passavant var i 5.2.1821 initiativtager til stiftelsen af Bibliothek der Deutschen i Rom. Biblioteket skulle gøre det muligt for Roms tysk-nordiske kunstnerkreds m.m at læse tysksproget litteratur og tidsskrifter uden den høje grad af censur, som fremmedsproget litteratur var underlagt i Pavestaten.
Biblioteket havde i første omgang til huse i Palazzo Caffarelli hos Christian Karl Josias von Bunsen, fra 1823 i Ernst Zacharias Platners hjem og fra 1828 i August Kestners hjem, jf. Noack, op. cit.

Efter en uddannelse som købmand drejede Passavant ind på en kunstnerisk løbebane som maler og kunsthistoriker. I 1839 udgav han de første bind af bogværket Rafael von Urbino und sein Vater Giovanni Santi, vol. 1-4, Leipzig 1839-58; og i 1840 tiltrådte han stillingen som inspektør ved kunstmuseet Städelsches Kunstinstitut i Frankfurt am Main.

References

  • Friedrich Noack: Deutsches Leben in Rom, Stuttgart & Berlin 1907, p. 206.

Last updated 27.06.2019

Johann David Passavant

1787-1861 German Art historian, painter, engraver
To Thorvaldsen1 Doc.

Mentioned in1 Doc.