Back to M

Hans Michelsen

Denne biografi er under udarbejdelse.

Hans Michelsen regnes for én af Norges første, store billedhuggere efter 1814. I 1815 rejste han til Stockholm for at studere på Det Kungl. Akademien för de fria konsterna.
Af Norges første statsminister, Peder Anker, modtog Michelsen en anbefaling, der bevirkede, at han kunne videreuddanne sig hos Thorvaldsen i Rom i årene 1820 til 1826.

Han sejlede fra Stockholm i slutningen af september 1820 og ankom via Livorno til Rom, jf. 19.10.1820.

Michelsen mødte i Rom også N.C.L. Abrahams, der beskrev ham knap så flatterende som “en ganske godmodig, men udannet og kjedsommelig Mand”, jf. Abrahams, op. cit.

Han rejste hjem fra Rom i selskab med F.C. Hillerup, der iflg. Abrahams, op. cit., “siden fortalte mange morsomme Historier om, hvorledes han [Michelsen] havde baaret sig keitet ad paa Reisen.”

I 1833-34 stod Michelsen for afstøbningen af Thorvaldsens Kristus, jf. A82, til Nidarosdomen – Trondheims domkirke. Statuen blev opstillet i 1836. I 1839 fulgte hans hovedværk, de 12 apostle i gips også opstillet i Nidarosdomen.

Hans Michelsen: Forslag til opstilling af statuer i oktogonen i Nidarosdomen i Trondheim, omkring 1837
Hans Michelsen: Forslag til opstilling af Kristus og de 12 apostle
Oktogonen, Nidarosdomen, Trondheim, omkring 1837

Michelsens apostle stod i oktagonen i domkirken fra 1839 og nogle år frem, før de blev flyttet i forbindelse med en omfattende restaurering af kirken. Apostlene dannede en halvcirkel omkring Kristus.
Statuerne gik tabt under en brand i Erkebispegården i 1983.

References

  • N.C.L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, København 1876, p. 273.
  • Håkon A. Andersen: “Hans Michelsen”, Norsk Biografisk Leksikon, 2009.

Last updated 29.08.2018

Hans Michelsen

1789-1859 Norwegian Sculptor
To Thorvaldsen2 Doc.

Mentioned in4 Doc.