Menicuccia ?
Denne person kendes kun fra sit udaterede brev til Thorvaldsen, hvori hun udbeder sig hjælp til sine udgifter, fordi hun ligger i sengen efter at være blevet sparket af en hest, samt muligvis i en omtale i et brev fra Poul Scheel til Thorvaldsen 10.4.1800, hvori en Menicuccia omtales som stakkels og endnu mindre flatterende: som gammel og grim. Af hendes brev fremgår, at hun har været bosiddende i Via delle Vite nr. 58, med forholdsvis kort afstand til Thorvaldsens bopæl i Via Sistina 46.
Last updated 07.01.2013