I den thorvaldsenske sammenhæng kendes Barfod først og fremmest for sit skrift Thorvaldsensk Album, som han udgav i 1844 umiddelbart efter billedhuggerens død. Bogen er en antologi af hyldestdigte, småtekster, erindringer m.m. skrevet af forskellige forfattere. Barfod skriver i forordet, at bogen falder i to hovedgrupper: “Fædrelandets (c: ikke Danmarks, men Nordens) Anerkjendelse af sin verdenshistoriske Søn, og: Udlandets Anerkjendelse af Samtidens Konstnerkonge.”

Antologien findes på Thorvaldsens Museum i et eksemplar, der for de sidste siders vedkommende – p. 241-272 – er annoteret med håndskreven korrektur, sandsynligvis af forfatteren selv.

Barfod var også redaktør af tidsskriftet Brage og Idun, som 1839 bragte en artikel og et digt af Grundtvig om Thorvaldsen.

Barfod var en meget aktiv nationalliberal politiker, især som skandinavist. Som skribent på dagbladet Fædrelandet førte hans politiske synspunkter flere gange til, at han blev idømt bøder og censur, som dog bortfaldt, da Frederik 7. kom til magten i 1848. Han deltog i den grundlovgivende forsamling 1849 og var primus motor bag, at trykkefriheden blev indført i Grundloven med følgende formulering: “Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” Bestemmelsen findes stadig i den nuværende Grundlov som § 77.

Hans forfatterskab er stort og omfatter især historiske og biografiske emner.

References

• Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, København 1844.

Last updated 28.04.2017