Denne biografi er under udarbejdelse. Bärens indtager en mindre, men væsentlig position i den thorvaldsenske sammenhæng som ophavsmand til en af de første trykte anmeldelser af billedhuggerens værker – hvis ikke den første fra 11.8.1793. Han dukker op igen i billedhuggerens kontekst i 1805 som medlem af Directionen for Fattigvæsenet i København, der godkendte Gotskalk Thorvaldsens indlemmelse 1.6.1805 på fattigstiftelsen Vartov Hospital. Hans mor var blomstermaleren Magdalena Margrethe Bärens, née Schäffer (1737-1808). Last updated 23.09.2020 |