Johanne Juliane Antonetti
Antonetti drev gipseriet Antonettis Enke i København, jf. Dansk Demografisk Database, som fra 1839 solgte gipsafstøbninger af Thorvaldsens værker med tilladelse fra Thorvaldsens Museums bestyrelse, jf. Bruun og Fenger, op. cit., og Antonetti, op. cit.
Antonetti leverede bl.a. 90 afstøbninger af Thorvaldsens værker til det nyetablerede Nasjonalgalleri i Oslo i 1841, jf. Messel, op. cit.
Hendes mand var italieneren Carlo Antonetti, der var hofgipser i København, og som stiftede familiens gipseri i Østergade omkring 1820.
I Johanne Juliane Antonettis hjem boede og arbejdede også gipseren Venanzio Orlandi, jf. Dansk Demografisk Database.
Antonetti stammede fra Pillau/Baltiysk ved Königsberg/Kaliningrad, ifølge folketællingen 1845 og 1850, jf. Dansk Demografisk Database.
Hun døde 19.6.1853 som 58-årig og blev begravet fra Skt. Petri kirke i København på den katolske kirkegård, jf. kirkebogen for Skt. Petri kirke, op. cit.
Hendes svigersøn var Nicolai Urban Møller, der 1834 blev gift med datteren Mathilde Juliane Antonetti.
References
- Emneordet: Gipseriet Antonettis Enke.
- Antonettis Enke: Fortegnelse over Gibs-Afstøbninger af Thorvaldsens Værker, hvilke, ifølge Foranstaltning af Bestyrelsen for Thorvaldsens Museum, ere tilsalg hos Antonettis Enke, Østergade Nr. 13…, København 1846.
- Kirkebogen for Skt. Petri kirke, 1835-1860, opslag 202, mellem nr. 24 og 25 for døde i året 1853 (heraf fremgår, at hun var født Gellenthin).
- Chr. Bruun og L.P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie, København 1892, p. 91.
- Dansk Demografisk Database, folketællingen over København 1840 (som Juliane Gelleridin (men der står Gellendin i selve folketællingen), 46 år), 1845 (som Johanne Juliane Gelentien (men der står Gelenthien i selve folketællingen), 49 år) og 1850 (som Johanne Juliane Gelenthine (men der står Gelenthien i selve folketællingen), 53 år).
- Ida Haugsted: ‘Hofgipser Antonettis gård’, in: Historiske meddelelser om København (i trykken).
- Nils Messel: ‘Den Thorvaldsenske samling i Nasjonalgalleriet’, in: Nasjonalgalleriets første 25 år, 1837-1862, Oslo 1998, p. 23-24.
- V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905, p. 32 (dokumenterer Carlo Antonettis død; her nævnes også en Emmy Antonetti, f. Pacht, død 1875, som enke efter en hofgipser Antonetti, men her er der tale om Johanne Julianes søn).
Last updated 22.09.2019