Antagelig 24.2. - 25.2.1829
Thorvaldsen får stjålet en del af sin mønt- og bogsamling i sin lejlighed i Casa Buti. Han opdager tyveriet nogle dage senere. Tyven var C.H. Lorenzen.
Primærkilder
- Erklæring af 4.4.1829 fra Lorenzen til Thorvaldsen.
- Ditlev Martens’ vidneforklaring af 14.4.1829. Ifølge Martens opdagede Thorvaldsen tyveriet “10 eller 11 Dage” efter 19.2.1829, hvor Martens havde haft et sammenstød med C.H. Lorenzen i Thorvaldsens lejlighed, dvs. ca. 1. marts 1829. Thorvaldsen mente selv, at det havde fundet sted inden for fem dage forinden, dvs. 24.-25.2.1829.
- Thiele III, p. 365. Thiele peger fejlagtigt på, at tyveriet fandt sted medio marts 1829.
Sidst opdateret 01.10.2019