Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 21.8.1822

Gunnerus anvender talemåden “at gribe efter et halmstrå”, som jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 2), henviser til håbet om en sidste udvej eller redning. Gunnerus refererer herved til sit første brev til Thorvaldsen af 16.3.1822, hvor han i sin bøn om Thorvaldsens hjælp brugte udtrykket. I brevet her understreger Gunnerus dermed, at hans henvendelse til Thorvaldsen ikke var forgæves, eftersom Thorvaldsen donerer værket Caritas, (jf. A598). Se evt. referenceartikel for nærmere gennemgang af Gunnerus’ situation og Thorvaldsens værkdonation.

Sidst opdateret 07.01.2013