Kommentar til 28.7.1805
Det senest bevarede brev fra Gotskalk Thorvaldsen, som sønnen havde modtaget var fra 3.5.1803, dvs. mere end to år gammelt. Her bebrejder faderen sønnen, at han ikke var vendt tilbage, sådan som Thorvaldsen nævner det i det følgende.
Der kan naturligvis have været senere afsendte breve fra Gotskalk Thorvaldsen, som ikke er bevaret i dag. Det er eksempelvis bemærkelsesværdigt, at der ikke findes et brev, hvor faderen fortæller sønnen om moderens død 7.1.1804.
Sidst opdateret 27.07.2015