Kommentar til 31.1.1805
På grundlag af ovennævnte dødsmaske og maleri fremstillede Thorvaldsen ca. 1806 portrættet af Jacob Baden, A863. Gipsoriginalen er forsvundet, men en gipsbuste i mindre størrelse, A802, der menes at forestille Jacob Baden kan have været et forlæg til den større marmorherme.
Abildgaard bestilte egentlig busten på vegne af Badens enke. Hun døde imidlertid, før busten nåede frem til København i 1825, hvorfra den overgik i familien Badens eje, jf. nr. 49 på fortegnelsen af 2.7.1825 over værker hjemsendt fra Livorno til København. Thorvaldsens Museum erhvervede portrættet i 1924 fra familien Baden.
Se Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 141-146.
Sidst opdateret 29.01.2018