Kommentar til Inderlighed yderliggjort

At det i bund og grund er ret umuligt at definere, hvad der var dansk, og hvad der var tysk i guldalderkunsten, vidner nogle passager i kapitlet Romantikken i bogen Danmarks Malerkunst, 3. udgaven 1947, om. Her omtaler kunsthistoriker Henrik Bramsen især en række af Lunds elever. På den ene side lyder det p. 170:
“Det mærkelige Forhold kan iagttages, at medens Adskillelsen fra Tyskland i politisk Henseende stadig blev skarpere, blev Tilknytningen paa Malerkunstens Omraade ved at bestaa og blev snarere tættere i det halve Hundrede Aar [her menes årtierne o. 1850], hvor Romantikken var den herskende Retning.”
Men på den anden side siges det på p. 176:
“Det nationale havde til Stadighed staaet paa Romantikkens Program og kom med Tiden til at gøre sig mere og mere gældende, og da den danske Malerkunst blev grebet af de romantiske Strømninger, var det vigtigste Programpunkt at styrke Folkets nationale Bevidsthed.” Derefter omtales Høyens nationale program: “Bag Høyens Ønsker i Retning af et Historiemaleri laa utvivlsomt Indtryk fra Tidens omfattende tyske, nationale Historiemaleri, som han ikke har kunnet lade ude af Betragtning, selvom han i Almindelighed advarede Malerne mod at lade sig paavirke af udenlandsk.”
Ja, det er ikke nemt at hitte rede i. Dansk kunst var måske egentlig tysk…
Se Henrik Bramsen 1947, op. cit., p. 170 og 176.

Sidst opdateret 16.11.2020