Kommentar til 8.3.1836
Dvs. W.A. Mozarts melodi til den sang, der i sin oprindelige sammenhæng kaldes “Sehnsucht nach dem Frühlinge” (Længsel efter foråret) fra Lieder für Sopranstimme (KV 596), med tekst af den tyske jurist og digter Christian A. Overbeck (1755-1821). Hvem der siden i Danmark oversatte teksten til den velkendte “Kom maj, du søde, milde” – og hvornår – er ubekendt, men når melodien her omtales på tysk, tyder det på, at den endnu ikke var oversat til dansk i 1836. Christian A. Overbeck var for øvrigt far til en af Thorvaldsens kunstnervenner i Rom, den tyske maler Johann Friedrich Overbeck.
Sidst opdateret 05.09.2019