Kommentar til 18.6.1806
På brevet har en anden hånd, sandsynligvis Abildgaards, tilføjet en liste over plantefrø, velsagtens de frø, som Høyer må have medsendt i kuverten eller over de sorter, som Abildgaard endnu ønskede. Listen lyder:
Semi di Carciofoli [artiskok]
Semi di garofoli [nelliker] fra forskiellige Steder, for at være nogenlunde vis paa at få mere end een Sort.
Sema di finocchio [fennikel].
Sema di Ranunzoli [ranunkel] di varie colori
Radiche di Ranuncoli, om nogen reiser lige HiemSemi di Pom [Pomodori? dvs. tomater]
Semi di violi [violer]
Abildgaard takkede for frøene i sit brev af 14.8.1806 til Thorvaldsen og fortalte, at syv af de otte sorter frø havde spiret og blomstret.
Abildgaard plantede de sydlandske frø i haven ved sin nyopførte landvilla Spurveskjul, der ligger i den københavnske forstad Virum.
Sidst opdateret 19.01.2015