Kommentar til Juli-oktober 1839

Stampe har ret i, at Thorvaldsens positur på Gertners maleri er noget sær. Han læner sig fremad og lægger venstre arm på kavaletten, som om han stod dårligt og havde behov for støtte. Billedhuggeren er ikke afbildet i en af de statuariske stillinger, han gengav sine egne statuer i. De står i en hvilestilling tilsyneladende uden støtte, mens Gertner lidt indiskret synes at ville pointere, at billedhuggeren er en gammel mand, der ikke kan stå uden støtte.

Sidst opdateret 09.01.2019