Kommentar til 25.2.1804
Dvs. den danske forfatter Friederike Brun. Det vides ikke, hvad der hentydes til med denne afbrudte sætning, men muligvis kan Thorvaldsen have talt med Friederike Brun om, at hun ved sin hjemkomst til Danmark 1803 fra hendes udlandsrejse, hvor hun bl.a. havde været i Rom, kunne hjælpe billedhuggerens fattige forældre på en eller anden måde.
Det kan dog også tænkes, at Thorvaldsen havde fået det indtryk fra Brun, at hun var interesseret i at erhverve nogle af de hjemsendte buster. Han kan da have troet, at han hos hende var sikret en indtægt.
At busterne var til salg og blev vist frem i Danmark for interesserede, viser et brev af 15.12.1803 fra grevinde Schimmelmann, som citeres i brev af 21.1.1804 fra hendes bror Herman Schubart til Thorvaldsen.
Sidst opdateret 20.04.2015