Kommentar til Thorvaldsens tale- og skriftsprog
Jf. Thiele, I, p. XIV: “Da alle de let kiendelige Stykker af denne Dagbog med brændende Begierlighed vare samlede, blev det nu et Studium, at dechiffrere disse utydelige, ofte tabte, Bogstaver, som her, mangengang blot efter Lyden, skulde betegne Ord, og disse Ord, som man maatte giette sig til, naar først man havde opdaget lidt af Sammenhænget.” Denne ganske rammende beskrivelse følger dog umiddelbart efter omtalen af brevfundet i kælderen i Rom sommeren 1844 (se referenceartikel om Arkivets historie for mere herom), hvor brevenes delvise dekompostering er beskrevet. Man kan derfor lige så vel få den opfattelse, at aflæsningsvanskelighederne skyldtes dette faktum. Thiele underbetonede altså problemet ved i sammenhæng med ovenstående at skrive, at han havde tilladt sig visse ortografiske rettelser og tilføjet interpunktion, hvor nødvendigt af hensyn til læsningen. Thiele foregøglede dog ikke, at Thorvaldsen fandt brevskrivning ukompliceret og beskrev, Thiele I p. 207, Thorvaldsens danskstudier og grammatiske øvelser i Rom 1803 under mentoren Georg Zoëgas vejledning og bruger det som bevis på Thorvaldsens kærlige tilknytning til sit fædreland.
Sidst opdateret 13.03.2016