Kommentar til 10.1.1804
Dvs. den italienske billedhugger Antonio Canova, der på brevskrivningstidspunktet var den dominerende billedhugger i Rom.
At Thorvaldsen en dag kunne “erstatte” Canova og nå samme kunstneriske højder var en af de rosende vendinger, som fra Jasons, A52, gennembrud i 1803 straks blev hæftet på den danske billedhugger, se fx Carl Ludwig Fernow: ‘Kunstnachrichten und neueste Literatur von Rom.’, in: Der Neue Teutsche Merkur, vol. II, 8. Stuck, August 1803, p. 315.
Sidst opdateret 06.10.2008