Kommentar til 28.5.1819
Scavenius henviser her til reproduktioner af Thorvaldsens relieffer Dagen, jf. A370, og Natten, jf. A369, som han tilsyneladende har erhvervet sig som udskårne kaméer (“i konkylie”). Det er p.t. ikke muligt at fastslå, hvem han købte dem af, men i Rom var der på dette tidspunkt en del gemmeskærere, eksempelvis Luigi Pichler, som vides at have lavet reproduktioner af netop disse to motiver, jf. Rollett, op. cit.
Sidst opdateret 27.03.2017