Kommentar til 28.12.1820
Piastre og scudi svarer nogenlunde til hinanden, jf. artiklen om møntenheder. Det er interessant at notitsen netop nævner beløbet på 4000 piastre, da det rent faktisk svarer til værdien af to Thorvaldsen-skulpturer omkring dette tidspunkt, jf. listen med priseksempler på Thorvaldsens værker. I særdeleshed er det interessant at netop den Amor-skulptur, som blev beskadiget under gulvstyrtet, var en del af Nicolaus Esterházys bestilling på to skulpturer, som han tilsammen betalte ca. 4000 piastre for. Det kunne tyde på at dens skribent, muligvis Ludwig Schorn, er meget velorienteret.
Sidst opdateret 03.11.2016