Kommentar til 6.3.1804
Fonden refererer antagelig til de værker, som Thorvaldsen i 1798 og i 1802 havde sendt hjem til Kunstakademiet i København som bevis på sine fremskridt, heriblandt Bacchus og Ariadne, A1, der som det eneste værk blev fremvist i Akademiet, se evt. referenceartiklen om hjemsendelsen af kasser for mere herom.
De buster, som Nicolai Abildgaard netop med stor forsinkelse havde modtaget, og som han omtalte i sit brev til Thorvaldsen af 17.1.1804, har sandsynligvis yderligere fremmet Thorvaldsens sag. Charlotte Schimmelmann omtalte også busterne (jf. Herman Schubarts brev af 21.1.1804), og hendes mand, Ernst Schimmelmann, var netop meddirektør i Fonden ad usus publicos, og havde lovet sin hustru at fremme Thorvaldsens sag. Fondens anden direktør, og Thorvaldsens mæcen i kunstnerens unge år, Christian Ditlev Reventlow, ville Charlotte Schimmelmann, if. Schubarts ovennævnte brev, også søge at motivere til yderligere interesse for Thorvaldsen. Det virker derfor sandsynligt, at busternes ankomst har været udslagsgivende for fondens indstilling til kongen, samt antagelig direktionens ønske om at lade Thorvaldsen blive endnu en tid i Rom trods det udløbne stipendium fra Akademiet. Se referenceartikel om En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom for mere herom.
Sidst opdateret 08.07.2023