Kommentar til 1804-1806

Udtrykket kan både betyde Hav det godt, Lev vel etc. men også som her helt konkret: Mor Dem godt. N.C.L. Abrahams skrev til Thiele vedrørende sin oversættelse af brevet, at Zoëga brugte denne konkrete mening for at give Thorvaldsen et hib [dvs. et rap, give bemærkningen brod, jf. Ordbog over det danske Sprog], og for at lade ham vide, at hun holdt øje med ham (Abrahams skrev, at han [Thorvaldsen] gaaer extra – dvs. fører et udsvævende levned, har omgang med en anden kvinde, jf. Ordbog over det danske Sprog), hvilket resten af sætningen og den ovenstående passus om Thorvaldsens vinduer også tydeligt viser. Formuleringen antyder dermed, at Thorvaldsen havde travlt med at se andre, eller en anden, end Zoëga. Se i øvrigt den generelle kommentar.

Sidst opdateret 17.08.2018