Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 13.6.1839

Når Ingemann kalder Thorvaldsen “Kunstens Holger Danske”, gør han Thorvaldsen til en nationalhelt, der til enhver tid vil kæmpe for sit land. Referencen går på sagnhelten Holger Danske, der første gang omtales i Rolandskvadet (La Chanson de Roland) fra ca. 1060 som et medlem af Karl den Stores hær. I nordisk sammenhæng dukker han op i Karlamagnússaga i 1480. Sagnet blev senere udbygget med den idé, at Holger Danske sover med skægget vokset fast til et bord, men vil vågne op, den dag Danmark er i nød. Ingemann var med til at genoplive Holger Danske-skikkelsen ifm. nationalromantikken og skrev bl.a. stordigtet Holger Danske i 1837, som han for øvrigt også gav til Thorvaldsen, se dedikationen af 3.5.1838.

Sidst opdateret 03.05.2016