Kommentar til 4.2.1809
Døbefonten i marmor, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, kom først til Danmark i 1815. Den blev indviet 2.11.1817 i Brahetrolleborg Kirke på Fyn, hvortil den var bestilt, dvs. indvielsen fandt sted nøjagtig 13 år efter bestillingen (i brev af 2.11.1804 fra Schubart til Thorvaldsen). Om indvielsen af fonten se brev fra greve Ditlev Reventlow af 13.12.1817. Se evt. referenceartikel om døbefonten for en samlet fremstilling af sagen.
Sidst opdateret 27.10.2015