Kommentar til Thorvaldsens værker på Hams Hall
I korrespondancen oplystes det, at der var tale om i alt fire tilsendte fotos. Forklaringen på de nuværende fem fotografier må her være, at et af de oprindelige fotografier viste Musikkens genier synger, jf. A586, og Musikkens genier spiller, jf. A588, side om side, da begge fotografier tydeligt er klippet ud af et større ark. Dette må være foregået på museet, for at de kunne blive arkiveret hver for sig i henhold til de respektive inventarnumre. Fotografiet af det værk, museet endte med at købe, Amor vækker Psyche, A866, har ikke kunnet spores. Muligvis har museet sendt fotografiet af dette med retur som en ekstra sikkerhed for, at man fik tilsendt det rette relief.
Sidst opdateret 05.01.2016