Kommentar til 27.9.1803
Det er lidt uklart, hvorfor det lå Stanley så meget på sinde at ankomme til Rom før sine kunstnerkolleger fra København. Han nævner nedenfor kun sin bekymring for, at Thorvaldsen ville give det værelse, han havde skaffet til Stanley til en af kollegerne, men det synes ikke at være hele forklaringen.
Stanleys bekymring skyldtes velsagtens også, at han pga. sin sygdom var strandet i Napoli, og ikke hurtigt kunne komme til Rom, der var målet for arkitekters dannelsesrejse, og derfor ikke kunne komme i gang med at erhverve de kundskaber, som en ung stræbsom arkitekt måtte have. Stanley synes simpelthen at have været ængstelig for at komme bagud med sin karriere i forhold til sine umiddelbare danske kolleger/konkurrenter. Se også breve af 18.10.1803 og 1.11.1803, hvor Stanley udtrykker samme uro.
Anne Lise Thygesen skriver herom i: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, in: Architectura 2, København 1980, p. 20: “Han er øjensynlig bange for, at de skal faa mere ud af Italiensopholdet end han selv…”
Stanleys bekymring for at ankomme forsinket til Rom skyldtes dog også, at han ikke ønskede, at andre danske kunstnerkolleger skulle indgå tættere venskab med Thorvaldsen end Stanley selv, se fx hans senere brev af 14.11.1803.
Sidst opdateret 07.01.2013