Kommentar til Efter 14.6.1807
Denne englænder Dey, der nys skulle være afgået ved døden, er p.t. uidentificeret. Han ses ikke på listen over begravede på den romerske protestankirkegård cimiterio acattolico.
Grass har formodentlig stavet galt, så navnet skal læses Day.
Der kunne muligvis være tale om den engelske amatørkunstner og geolog William Day (1764-1807), men det har ikke kunnet afklares, hvorvidt han døde i Rom.
Johan David Åkerblads liste over kunstnere i Rom 1798-99 nævner en anden Day, nemlig den britiske miniaturemaler Alexander Day (1773-1841). Han kendte Washington Alston, der nævnes i det følgende, men denne Day døde imidlertid ikke i 1807, som Grass formoder her.
Sagen er dermed p.t. uopklaret.
Sidst opdateret 28.06.2015