Kommentar til 11.3.1803
Thorvaldsen havde inden afrejsen tegnet eller påbegyndt portrætter af Jørgen West og hans dengang forlovede Severine. Han har antagelig ført tegningerne med sig til Rom for at gøre dem helt færdige, fordi ingen af portrætterne synes nogensinde at have været i familien Wests eje. Tegningerne findes nu på Thorvaldsens Museum, C1001 og C1000, og er kommet til museet fra Nysø, se Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 102: “Jeg eier ogsaa to Portraitter, han har malet som ganske ung… Disse fandt han blandt andre gamle Sager og skulde være en Hr. Wests og hans Kones Portraitter, og der er virkelig noget interessant ved disse.”
Sidst opdateret 06.11.2007