Kommentar til 23.9.1813
Thorvaldens datter Elisa. Stampe, op. cit., p. 98-99, beretter, at Thorvaldsen, der havde mistet sønnen Carlo Alberto i 1811, stødte datteren fra sig, da han ikke ville udsættes for et lignende tab. Til Stampe fortalte Thorvaldsen: “Jeg vil ikke attachere mig til Nogen mere; skal jeg leve, skal det være for Konsten alene.” Stampe, op. cit., p. 98. Brevets kærlige hilsen til Elisa kunne dog tyde på, at billedhuggeren var knap så følelseskold, som han selv erindrer. Thiele II, p. 241, skriver da også, at Thorvaldsen gav den spæde Elisa “[...] sin fulde Ømhed og Kiærlighed.”
Sidst opdateret 30.10.2007