Kommentar til 3.2.1806
Jacqueline og Herman Schubart opfattede altså tegningens Amor som Thorvaldsens genius, eller et som billede på hans kunstneriske drive, “når han lægger hånd på værket”.
Tegningen kan derfor i en eller anden forstand forstås som et kunstnerisk selvportræt, og denne læsning styrkes af den kendsgerning, at Amor er den hyppigst forekommende figur i Thorvaldsens værk.
Dette tekststed kan altså udlægges på måder, der er central for Thorvaldsen-forståelsen, se fx Magnussen og Zeitler, op. cit.
Sidst opdateret 20.08.2014