Kommentar til 1831
Dvs. Thalias roser, altså en metafor for den glæde, som komediens muse Thalia skænkede Mørch i Borups Selskab, der bl.a. var en teaterforening, jf. den teateropførelse, Mørch omtaler nedenfor.
Se også Thorvaldsens behandling af Thalia, A330 og A342.
Sidst opdateret 13.05.2014