Kommentar til 4.3.1805
Schubart må hentyde til de penge, han skyldte Thorvaldsen for de to portrætbuster af ham selv og hans kone, jf. A718 og A719, som billedhuggeren havde modelleret i 1804, og som i 1805 blev hugget i marmor.
Så vidt vides, tog Thorvaldsen ikke imod Schubarts tilbud, se fx næste brev i korrespondancen fra 10.5.1805. Billedhuggerens økonomi var nemlig god på dette tidspunkt. Han havde kort forinden modtaget et afdrag på betalingen for Vorontsovas bestilling og fortalte Schubart herom i brev af 7.12.1804: ”...jeg er betaldt og er en Riemand af 400 og 25 Piastre”.
Skal man tillægge Schubart dårlige motiver, var hans tilbud om penge altså rimelig risikofrit på dette tidspunkt. Når der er grund til at tro, at Schubart var mere generøs, end han faktisk havde mulighed for at være, skyldes det, at han netop af økonomiske årsager aldrig blev i stand til at betale for marmorudgaverne af de to portrætter. De befinder sig derfor i dag på Thorvaldsens Museum, A219 og A220.
Sidst opdateret 02.03.2014